Stole med rygrad

Anders Hansen

Anders Hansen er helt almindelig designer, der designer helt ualmindelige møbler. Møbler som stråler af klasse og elegance, møbler, som er unikke. Møbler, som er laver af gammelt, ofte rustent skrotjern. Det er faktisk slet ikke møbler. Det er kunstværker.

REPOSE

Repose er engelsk og betyder ro og harmoni. Og netop Repose er navnet Anders Hansen bruger til sine stole. Stole, som man sætter sig på, men ikke uden omtanke, især hvis man er kvinde. Mon strømperne vil holde til det?

Den stålfyldte elegance er nemlig ikke kun en fryd for øjet. "Stolen er jo et slags værktøj for kroppen. Et værktøj kroppen kan sidde og slappe af i. Den der sidder i stolen skal blive inspireret af at sidde i sådan en stol. Jeg synes at det er meget vigtigt, at man kan sidde på den". Nu er du også begyndt at bruge dele af gamle bildæk. "Det skyldes at det dejlige rustfri trådvævsnet, det bliver slidt, når man sidder meget på det. Det bliver slidt ligesom stof bliver slidt. Det kommer til at revne, der hvor det er vævet sammen. Det bliver metaltræt. Bildæk er meget mere slidstærke, meget mere robuste. Det er som læder. Det er et virkeligt stærkt materiale. Det er uopslideligt for menneskenumser. Det er beregnet til at køre på asfalt og at der bremses og drejes og skrides ud og at det skal have kurvegreb og kunne tåle vejstøv og regnvejr. Det er heller ikke koldt at sidde på et bildæk. Det er en rar følelse, i forhold til at sidde på koldt metal. Det er ret hårdt, men det ser blødt ud fordi det er ikke af jern".

- Hvordan er det at kombinere de to forskellige materialer?

- Det er i hvert tilfælde genbrug, begge dele. Og man kan også nogle gange finde bildæk på skrotpladsen, så det er beslægtede ting, på sin vis.

- Nu dine stole lavet af genbrugsmaterialer. Kan man så kalde dem for økologiske?

- Jo! Det kan man godt. Men normalt tænker man ikke på sådan noget, som økologisk. Jo, det kan man egentlig godt. Specielt hvis de har stået ude og der begynder at komme rust på dem, så bliver de meget økologiske. Det er forfaldsromantik, skrotpladsromantik. Økologisk kan jo tolkes meget bredt.

STÅL OG SKROT

Anders Hansen har brugt makulerede maskindele og råt affaldsstål, han har brugt rester af Øresundsbroen og ståltyl. Rastepladser i udkanten af byen er blevet mål for Hansens mange vandringer og skatte derfra bliver bragt til værkstedet på Christiania. Det, som forbliver ubrugt her og nu, venter på sit gyldne øjeblik, i en raffineret skrotsamling.

Den første stol blev til efter at Anders havde fundet resterne af en helt almindelig stol: "Der var nemlig ingen ben på, der var bare sædet og rygstødet. Så jeg satte de to bageste ben på, sådan lidt slæde-agtigt, og to hjul på foran og så havde den jo fået fire funktionelle ben igen, og man kunne sidde på den. Det var egentlige bare en helt almindelig stol, men benene var anderledes. Det var den første. Den var ikke så avanceret."

- Hvordan blev det til de avancerede stole som du laver nu?

- Den næste var stor spisestuestol, meget stor, Den var ikke lavet af en allerede eksisterende stol, men bygget fra bunden af skrotjern og jernplader, der blev svejset sammen. Den var meget stor, en Dracula-stol. Den var ikke polstret, men der var jernplader, som var hamret ud, så den var hård at sidde på. Derfor så blev stol nummer tre også meget konstant lavet, der var fjedre i, som så blev overtrukket med stålvæv, som stolestof. Den har jeg desværre ikke mere, den blev stjålet Den var flot. Det var Roccocostolen. Det er en billede af den på min hjemmeside, så hvis det er nogen der støder på den, så skal de vide, det er min stol.

 rococo og prinsse stoler

Det var altså sådan Anders Hansens stole-eventyr startede.

- Og så blev det bare til flere og flere. Så begyndte jeg at udstille. Traditionen blev, at jeg skulle lave en ny stol, i det mindste hvert år, til vinterudstillingen på Christiania. Jeg synes det var sjovt at lave dem med et lidt organisk udseende, fordi de var lavet af noget meget uorganisk, nemlig skrot. Men nogle af de der jernkomponenter, som jeg fandt på skrotpladsen, de lignede faktisk noget organisk allerede, fordi de var sådan forvredne, ligesom knogler og mange gange meget inspirerende. Det svarer til at man går ud i skoven og finder nogle krogede grene og laver havemøbler af dem, til sit sommerhus. Romantiske havemøbler. Jeg går på byernes skrotpladser og finder romantiske forvredne jernstumper og så sætter jeg dem sammen.

- Så du finder inspiration i materialerne?

- Til dels. Specielt i begyndelsen af projekterne. Når man skal lave stolen færdig, så kan det være at man er nødt til at konstruere det sidste ben, fordi man ikke kan finde det. Hvis det er kun tre ben måske, så må man selv lave det sidste, så det passer ind i stilen. Det er som en kryds og tværs. Og man skal jo have den færdig til sidst. Det er det vanskeligste. Det er nemt at begynde. Kunsten er at få det afsluttet. Men det går som regel.

KUNSTEN

“Kunst skal fortælle med rygraden og der skal være gods i skelettet". Har de en fortælling, de stole? Hvad fortæller de om? Fortæller de om omhyggelig vildskab, eller om den vilde omhyggelighed? Man kunne tro, at det intet er, der sætter grænser for hvad de brugte materialer kan blive til. Og dog. Dette stilfulde og klassiske look forbliver stilfuldt. Grænsen går der, hvor vildskaben forbliver kunst og ikke træder over den fine linje, hvor vildskaben er til, blot for vildskabens skyld. Man behøver ikke at kende til historien bag værket, for at se kunsten i det. Man behøver ikke være kunstkyndig for at se dets flotte linjer og værdsætte dets luftige og insektlignede lethed, skabt af materialer med tyngde. Man fornemmer historien bag hver af dem, man kan digte sine egne historier ved at kigge på dem og følge deres liner. Er det en prinsessestol? Hvor er så prinsessens kongerige? Hvem er kongen? Er det elverprinsesse, som på magisk vis giver nyt liv til rust, fantasi og tanker? Man kan fornemme den legende barnlighed når man ser på den. Man har lyst til at starte en dialog og behandle stolen, som var den en lille prinsesse i en fin kjole. For mig ligner de usikre baby-ben, men det er min tolkning, andre kan lægge deres egne tanker i den.

"Jeg synes bagbenene på prinsessestolen ligner Pippi Langstrømpe strømper." - siger Anders.

- Man kan være fascineret af de mange forskellge karakterer dine stole har. Man kan fornemme deres humør, deres barnlighed og deres mandlige stolthed Tænker du over det eller kommer det af sig selv?

- Nogle af de komplicerede verbale tolkninger kommer bagefter. Vi er jo mennesker, vi er ikke programmerede. Den verbale programmering kommer først bagefter.

-Fornylig i Espergære i galleri "Hansen-Art" blev der udstillet en del af dine værker blandt andet en "tete-a-tete". En topersoners Konversatonsstol, som er på hjul.

- Jeg prøver også at kalde den for Forhandlingsstol. Jeg er ikke sikker på at det slår an. Så skal andre i hvert tilfælde også kalde den for forhandlingsstol, og det gør de ikke endnu. Det man kan se den som, er en sjov spændingsstol.

Det kan ske meget når stålskrot bliver til kunst og der kan ske meget, når man tillader sig at lege med kontraster mellem de rå og grove og mellem de bløde og feminine. Repose-kunsten lægger op til leg. Den forfører og bryder grænser. Den skaber muligheder.

Se Anders Hansens hjemmeside: www.repose.dk

 

Event kalender

Su Mo Tu We Th Fr Sa
26
27
28
29
30
31
1
 
 
 
 
 
 
 
2
3
4
5
6
7
8
 
 
 
 
 
 
 
9
10
11
12
13
14
15
 
 
 
 
 
 
 
16
17
18
19
20
21
22
 
 
 
 
 
 
 
23
24
25
26
27
28
29
 
 
 
 
 
 
 
30
1
2
3
4
5
6
 
 
 
 
 
 
 

Bliv en forfatter!

Bliv en forfatter!