Historierne bevæger sig under overfladen

×

Error message

  • Unable to create CTools CSS cache directory. Check the permissions on your files directory.
  • Unable to create CTools CSS cache directory. Check the permissions on your files directory.
  • Unable to create CTools CSS cache directory. Check the permissions on your files directory.
  • Unable to create CTools CSS cache directory. Check the permissions on your files directory.
Line-Maria Lång

Del

Line-Maria Lång (f.1982) debuterede i 2003 i antologien ”Kosmisk by” om Lunds kirker, hvor hun bidrog med digte og prosa. Den 18. september udkom Line-Marias novellesamling ”Rottekonge” på forlaget Rosinante. Jeg har ved flere lejligheder oplevet Line-Maria på lyrikscenen, hvor jeg har hørt hende oplæse sine billedmættede noveller med en fængende musikalitet, og med en litterær tyngde, som bærer præg af et indgående kendskab til sine sproglige virkemidler og en sprudlende fantasi. Jeg møder Line-Maria i på Ørstedsparkens cafe under sensommersolen, og spørger til den proces, som er gået forud for tilblivelsen af novellerne:

 ”Jeg har været skrivende i mange år, men det er lidt forkert at sige at jeg har været bevidst om det. Det var i folkeskolen jeg startede med at skrive og begyndte at have ambitioner i den retning. Jeg kommer fra en meget skrivende, intellektuel og super nørdet familie, og derfor er jeg også blevet fodret meget. Til vores juleaftener, no kidding, det er simpelthen bare bogudveksling, og sådan er det hvert eneste år! Måske har det også været med til, i starten af min proces, at jeg har taget lidt afstand, haft en periode, hvor jeg bare havde lyst til at gøre det på min egen måde. Men det med at skrive har det været svært for mig at lade være med. Nogle gange kan man høre folk sige: ´ja, jeg får jo ikke skrevet, jeg ville jo gerne, men nu har jeg jo haft det her job i ti år, og så har der jo ikke været tid til det´ – det har jeg meget svært ved at forstå. For mig ville det ikke kunne lade sig gøre. I dag er der utroligt mange mennesker, som kun vil skrive. Der har jo aldrig været så mange forskellige skrivekurser, som der tilbydes for tiden. Det er jo lidt sjovt, når man kommer i (lyrik-) undergrundsmiljøerne, hvor 95% af dem, der kommer for at høre oplæsningen, selv er oppe og læse op. Jeg kunne slet ikke forestille mig kun at skrive, uden at læse.”

Den nødvendige selv-udfordring

Selv har jeg ofte for nylig oplevet skrivende mennesker fortælle, at de ikke læser prosa og digte, fordi de frygter at blive influeret så meget af det, de læser, at deres egen stemme drukner i de forfatterstemmer, som de beskæftiger sig med.”Det er sjovt, fordi jeg egentlig selv har haft det sådan. Det påvirker mig at jeg kommer fra et hyperlitterært miljø, hvor jeg har fået at vide at det at læse er lige så nødvendigt som at spise, at det er noget som uløseligt hænger sammen med dét at være til. Da jeg begyndte at skrive som 12-årig, var jeg selv bange for at blive for influeret. Men jeg tror på, at hvis man har en egen stemme, så har man en egen stemme, og så bryder den igennem! Der vil jo komme påvirkninger alle mulige steder fra. At hænge fast i klicheer og fraser, er jo nemmere at sætte sig ud over, hvis man netop læser meget. Nogen er bange for at få det ”fortærskede” sprog ind. Jeg er også selv lidt bange for det, fordi det er dødt. F.eks. ”hendes smaragdgrønne øjne”. Når jeg siger det, så ser du ikke farven for dig. Når jeg siger ”hun har tuborg-grønne øjne”, så ser du farven for dig mere klart. Fordi det ikke er noget, der er et dødt påhæng til ordet. Det synes jeg er interessant. Men jeg synes også det er vigtigt, at man skal give klicheer og fraser den credit, som dt fortjener. På en anden måde kan der være noget smukt og eviggyldigt over det. Der er måske en grund til at det bliver gentaget, men til sidst muligvis stivner i sin form. Jeg tror det er vigtigt, at man forholder sig til det og ikke bliver bange for det, men prøver på en måde at skrive uden om det. Jeg tror nogle af de der gamle temaer er interessante, og indeholder noget smukt, og så kan man forsøge at pille alle de gamle, døde lag af. Det er noget jeg føler meget for. Jeg synes det er så vigtigt at bruge sproget, og ikke være bange for det. Men samtidig heller ikke sidde fast. At udvikle sin stil, at prøve noget nyt. Ikke bare at køre ind i et loop med noget, der fungerer for én, men at prøve at udfordre sig selv.”

Line-Maria Lång

Det misforståede forfatter-jeg

”Jeg har gennem tiden været i mange forskellige udtryksformer. Det tilfælde, hvor jeg kan forstå at det kan tage ens skriveenergi, er hvis jeg bruger kreativ energi på en masse forskellige ting. På den måde kan man måske opfatte det som noget, der kan måles og vejes i en eller anden forstand. Jeg føler, at jeg at jeg bliver tilfredsstillet, hvis jeg maler i en periode, synger eller spiller teater. Det hænger meget sammen, det er en vilje til udtryk. Uden at det dermed bliver terapi eller dagbogsagtigt.

Det kan være en faldgrube, når det bliver privat. Lone Hørslev er interessant, fordi hun laver noget som er meget personligt, f.eks. de der skilsmissedigte. Hun har netop vist, at der ikke er nogen regler man ikke kan bryde, hvis man gør det ordentligt. Men jeg synes til gengæld det er grænseoverskridende at bruge en jeg-fortæller, hvis det så bliver koblet personligt sammen med én.”

Selv har jeg modtaget kommentarer på digte.dk (digt-site med forfatterprofiler og mulighed for at læse flere tusinde danske og skandinaviske digte, et site som i høj grad benyttes af skrivende mennesker og poesi-interesserede), på en digtsamling, som er skrevet i jeg-form som et virkemiddel, og hvor digtene er blevet opfattet det som et negativt udtryk for min personlighed. Jeg spørger Line-Maria om hun har haft lignende oplevelser.

”Jeg har hørt kommentarer såsom: ´Har din kæreste det ikke mærkeligt med at du har skrevet sådan en tekst?´, eller ´Ejj, hvor må det have været hårdt for dig og hvor er det stærkt, du har skrevet om den her sorg´ Ting, som går meget tæt på. Det virker ureflekteret at tage det på den måde, hvis man selv er et skrivende menneske. Jeg har jo en form, som er meget tilgængelig i sin umiddelbarhed. Men det betyder jo ikke, at jeg ikke har tænkt rigtig meget ind i det. Det er særlig svært i en tid, hvor det er moderne at være selv-udleverende. Jeg synes det er mere aktuelt end nogensinde!”

Historien under overfladen

”For mig handler det om fantasi, om at gribe noget langt væk, og det handler om empati. Når jeg skriver, så er det meget umiddelbart og begrænset. På den måde jeg f.eks. aldrig har skrevet en historie, som jeg ikke har skrevet færdig, idet jeg satte mig ned og skrev den, af hvilken grund jeg nok heller ikke lige kommer til at lave en roman. For historien begynder så at interessere mig, og så tager den over. Det er som om den er frosset i overfladen, og så trykker jeg på en knap, og tingene begynder at bevæge sig. Det må jeg så forholde mig til, idet forløbet skrider frem.

Når jeg så har skrevet historien, og der er foregået en eller anden sortering, kan jeg mærke om det vil mig noget. Derefter skal den på sin vis have sit eget liv og ville mig noget. Den kommer igennem test nummer to: Kan den imponere mig? Siger den mig noget? Kan den røre mig, når jeg læser den igennem. Hvis jeg så finder ud af, at den vil mig noget, så kan jeg forstærke det udtryk, og begynde at bruge teknik. Forfine ordvalget, skære noget fra, der stikker i en anden retning. Der bliver jeg meget meget bevidst. Det må gerne blive flydende, musikalsk og rytmisk.”

Line-Maria Lång

Foto: Zenia Grynberg. Med Line-Marias tilladelse har vi leget lidt med billderne i Photoshop! 

 

Comments

en skøn artikel om og med en meget farvestrålende... både konkret, i sprog og i sind... person, der virkelig forstår at udtrykke sig om sin beskæftigelse og sætte det i sind- og tidsperspektiv

- og dejligt understøttet af de flotte og stærke fotos.

Tak

Event kalender

Su Mo Tu We Th Fr Sa
27
28
29
30
31
1
2
 
 
 
 
 
 
 
3
4
5
6
7
8
9
 
 
 
 
 
 
 
10
11
12
13
14
15
16
 
 
 
 
 
 
 
17
18
19
20
21
22
23
 
 
 
 
 
 
 
24
25
26
27
28
29
30
 
 
 
 
 
 
 

Bliv en forfatter!

Bliv en forfatter!