The Return af Andrej Zvyagintsev

D. 28. februar kl. 17.30 er der filmfremvisning af den prisbelønnede russiske instruktør Andrej Zvjagintsev’s ”The return” (med dansk undertekst) og work-shop; ”Billedkunst i kinematografi” med instruktørens ven og samarbejdspartner Vladimir Mishukov.

 

Vladimir Mishukov præsenterer sin fotoudstilling ”Vor tids helte” (d. 8. februar – d. 6 marts 2013) der er bygget op omkring Mishukovs forskellige fotoprojekter (bl.a. ”Family cult”, ”inseparable”, ”Se above”, ”If I were”) med fokus på menneske, medmenneskelighed og kærlighed i det moderne russiske samfund.  

 

"The Return"

To teenagerdrenge møder deres far, som de aldrig har kendt. Faderen tager de forventningsfulde drenge med ud på en længere udflugt. Men faderen skuffer drengene, og turen bliver en meget hård prøvelse.

Dette nyere russiske mesterstykke er en uafrystelig filmoplevelse udi livets skyggeside. Smuk men smere- og pinefuld, kynisk, nedværdigende og helt uden lyspunkter. Det er barsk, og det er ikke til at bære - men det er samtidig en historie med essensen af eksistensen, komprimeret til det mørkeste mørke. Portrætter af svigt Filmen bevæger sig sjældent ud på endsige det mindste narrative overdrev. Den holder sig til stærke, realistiske og meget nærgående portrætter af svigt og brudte forhåbninger i en jord- og pulsnær visuel stil. Hvor filmen desværre mister sin sidste stjerne er i den sjældent men helt forkert valgte og forekommende filmmusik. Teenagerbrødrene Andrey og Ivan møder pludselig deres far, der ikke har været hjemme i 12 år. Nu er han hjemme, og selvom han ikke er af mange ord, og drengene slet ikke kender ham, tager de forventningsfulde med på den udflugt, han tilbyder dem. Men drengenes håb om en nærværende og elskende far brister hurtigt, idet faderen forbliver tavs, adspredt og tilsyneladende helt uden interesse i at blive ven med sine sønner. Således udvikler turen sig til en mere og mere pinefuld og uhyggelig rejse, hvor faderen viser sit sande ansigt, når han skal forsøge at håndtere de kriser, der opstår. Helt galt går det, da de alle tre efter en hård tur i robåd er havnet på en ø langt ude på åben sø.

Hjertelig tilgang

Instruktør Andrej Zvjagintsev har en meget hjertelig tilgang til den tragiske og skæbnesvangre historie, der rummer uendeligt mange facetter i og omkring det umulige forhold mellem sønnerne og faderen. Historien er fortalt med isnende præcision, i hjerteskærende nærbilleder og uforglemmeligt visuelt stærke scener, der har en sublim skarphed og dybde, der skærer i hjertet. Yderst uafrysteligt Kombinationen af den visuelle elegance, der er affødt af de helt rigtige stilistiske til- og fravalg, og den stærke, ægte historier skaber en yderst uafrystelig film. De tre drenge/mænd i hovedrollerne står knivskarpt på nethinden og bliver fast inventar i tankerækkerne længe efter filmens slutscene. Det er næsten ubegribeligt, hvordan det er lykkedes at få især drengene til at yde så troværdigt og skræmmende uhyggeligt, psykologisk krybende spil. Der er ikke et sekund af de barske begivenheder, der fremstår uden autoritet. Magisk Filmen er magisk i sin uhyggelige rejse ind i et mørke, der kun rummer meget få lyspunkter. Den på en gang underfundige og episke fotografering er forførende. Billederne rummer en ubeskrivelig magi, og den visuelle rejse er ligeså ætsende som den psykologiske, når instruktør Andrej Zvjagintsev sender chokbølger gennem sit publikum gennem den yderst begavede brug af alle kameraets muligheder. Tankevækkende og meget trist er det faktum, at Vladimir Garin (Andrey, storebroderen) i det virkelige liv døde i en drukneulykke, kort tid før filmen fik sin verdenspremiere.

Anmeldt af Tobias Lynge Herler

http://www.philm.dk/visfilm_print.asp?id=2575

Event price: 
gratis
Event type: 
crosover media
Dato: 
Thursday, February 28, 2013

Event kalender

Su Mo Tu We Th Fr Sa
26
27
28
29
30
31
1
 
 
 
 
 
 
 
2
3
4
5
6
7
8
 
 
 
 
 
 
 
9
10
11
12
13
14
15
 
 
 
 
 
 
 
16
17
18
19
20
21
22
 
 
 
 
 
 
 
23
24
25
26
27
28
29
 
 
 
 
 
 
 
30
1
2
3
4
5
6
 
 
 
 
 
 
 

Bliv en forfatter!

Bliv en forfatter!