Keen Heick-Abildhauge “Street Walk Russia”

”Hvordan kan man vise at Rusland er så meget mere end dansende bjørne og stram politik? Hvordan kan man vise at landet er rigt på historie, kultur og drama i en sådan grad, at danskere har svært ved at forestille sig det?”

Keen Heick-Abildhauge er en ung dansk fotograf og Art Director og har siden 2009 boet i Rusland i henholdsvis Moskva og Skt. Petersborg, og er lige flyttet tilbage til Danmark her i starten af  januar 2013.

I den periode fotografen var i Rusland har han udviklet og arbejdet med projektet; 100 Years "The Russian Portrait", hvor han har taget portrætter af næsten 250 russere i alderen 1 til 100 år.

”Min drøm var at vise verden, hvordan jeg oplever Rusland og særligt det russiske folk og samtidig bryde med nogle af de fordomme, der findes omkring russerne. Dette er endt ud i, at jeg i dag har udvalgt 100 billeder af russere i alderen 1 til 100 år (1 billede af en 1-årig, 1 billede af en 2-årig og så op til 100 år). Alle billeder komplimenteres af personens navn, alder, fødested, stilling og deres drøm i livet. Det, at portrætterne netop viser folk i alderen 1 til 100 år og samtidig beskriver deres største drøm eller passion i livet, bringer et ekstra og ret interessant og til tider meget rørende element ind i oplevelsen af fotografierne.

Udstillingen løb af stablen i juni 2012 i Sankt Petersborg og den blev taget overraskende godt imod af russerne, der syntes det var fantastisk at en dansker kunne komme udefra og dokumentere så stor og ærlig en del af det russiske samfund. For det var det, det var: En ærlig portrættering af det russiske samfund – med alle dets bekymringer og drømme. Og udstillingen blev så stor en succes, at den i september måned blev vist igen – men denne gang på den Røde Plads i Moskva – og transmitteret ud i de russiske stuer via nationalfjernsynet.

Udstillingen Street Walk Russia der finder sted i Det russiske center for videnskab og kultur mellem den 27. marts – april 2013 består af lidt blandede billeder fra lidt forskellige byer i Rusland: bl.a. Moskva, St. Petersborg, Novorossiysk og Kaliningrad.
”Street Walk er min måde at fange de små øjeblikke i livet, som bare suser forbi, når vi går på gaden eller sidder på en bar eller bare har travlt med at nå noget andet. Det handler om at se den skønhed, som vi er omgivet af i vores hverdag uden at vi har lagt mærke til den.  Det er netop denne skønhed, som jeg med min Street Walk har prøvet at fange, så vi kan huske den for altid”.

Ferniseringen samt workshop: 100 Years "The Russian Portrait" finder sted i Det russiske center for videnskab og kultur (Vester Voldgade 11, København) d. 27. marts 2013, kl. 18.00.

 

 

Event type: 
performance
Dato: 
Wednesday, March 27, 2013 to Wednesday, April 17, 2013

Event kalender

Su Mo Tu We Th Fr Sa
28
29
30
31
1
2
3
 
 
 
 
 
 
 
4
5
6
7
8
9
10
 
 
 
 
 
 
 
11
12
13
14
15
16
17
 
 
 
 
 
 
 
18
19
20
21
22
23
24
 
 
 
 
 
 
 
25
26
27
28
29
30
1
 
 
 
 
 
 
 

Bliv en forfatter!

Bliv en forfatter!