LOVE LIVE CREATE 2013 // Fernisering - MUHZ

Fredag d. 25. oktober kl 17.00 - 20.00 slår MUHZ dørene op til LOVE LIVE CREATE 2013, et stort årligt tilbagevendende kunst- og kulturarrangement, skabt af Kulturkatalysator Emil Lüth. Et koncept der siden sin start har vokset sig større, og hvor flere og flere kreative folk har koblet sig på, helt i den ånd konceptet er baseret på – kærlighed og åbenhed til og for kunsten. LOVE LIVE CREATE 2013 har en målsætning om at skabe en pulserende og nærværende udstilling af udvalgte kunstnere, med en stor diversitet i udtryk og medie. Disse bliver bundet sammen i huset MUHZ og skaber et eksperimenterende og indtryksfuldt rum, hvor kontraster mødes og forenes.Der er fri entré og intet behov for andet end at nyde den kunsten, der folder sig ud! Udstillingen varer fra d.25/10 - 28/11-2013, og er åben alle dage fra kl. 11-18. Dette års forrygende line-up består af: Filip Vest (f.1995): En ung imponerende multikunstner, der slipper en smittende nysgerrighed fri med sine karakteristiske væsener, der indtager alt fra gamle bulldozere til forladte industrikvarter og pools af spildevand. Alt med et poetisk blik, en positiv tilgang det forkastede. Filip har været meget optaget af det narrative maleri og har udforsket mulighederne i at have en gennemgående historie, som han er vendt tilbage til gennem flere udstillinger, bla. “Potential Playground” og “Glimt fra et Brostenspalads “. Filips billeder kredser meget om temaet; den barnlige og irrationelle tankegang, som en åbning for kreativitet og nye muligheder. Til denne udstilling vil Filip også bidrage med nye spændende installationer. ”Med udstillingen MONOVEST (Hvidovre Hovedbibliotek) prøvede jeg at gøre det af med mine fem karakterer – Skramleren, Byggeren, Soveren, Pynteren og Poeten – fordi jeg havde brug for at komme videre med min kunst. Men det var lettere sagt end gjort og de bliver ved at dukke op igen med deres naive øjne og tigge mig om jeg ikke nok vil male dem. Det der optager mig lige nu er kunstnerens rolle og kunstens eksistensberettigelse – både min egen kunst og kunsten i al almindelighed.” – Filip Vest Susan Lüth Hedegaard (f.1952): Susan arbejder med sin helt særegne stil og teknik over en bred række materialer, lærred, plexiglas, skiferplader, collage samt skulpturer. Hun forsøger i sine skildringer, aldrig at gengive et bestemt sted, men en stemning, hvori hun overlader beskueren, at lade sig lede af sine egne tanker – tanker der kan gå på vandring i billederne. Susan har udstillet sine værker på en lang række censurerede udstillinger og gallerier i både ind- og udland, bla. ’Southern Nevada Museum of fine Art’ - i Las Vegas med 3 værker, og er repræsenteret i bogen “101 Kunstnere”, udgivet af Saxo. ”Den drivende kraft i skabelsen af mine malerier, er mødet med de åbne landskaber og store vidder, de høje bjerge og dybe dale. Denne naturens storhed og formrigdom, som er skabt af naturkræfter og som konstant ændrer udtryk med det evigt skiftende vejrlig er min store fascination.” – Susan Lüth Hedegaard Laura Jervidalo Ravn (f.1990): Laura har taget flere anerkendte danse uddannelser i ind- og udland. Denne sommer er hun hjemvendt fra et længere ophold i New York City. Her studerede hun på Broadway Dance Center, som huser flere af de største kommercielle koreografer. Men det var ikke det eneste sted hun uddannede sig, hvis man spørger danseren selv: ”For mig, kan du ikke blive danser kun ved at lære koreografi i et studie. Du bliver nødt til at tage ud og jamme med andre, danse og dele med dem.” På nuværende tidspunkt arbejder hun med at fusionere hiphop stilarterne; house og vogue med de mere klassiske; ballet, moderne og jazz, for på den måde at skabe et unikt og inddragende udtryk med plads til momenter af improvisationer. Laura vil sætte sit præg på ferniseringen med live-performances og tre videoproduktioner optaget i New York og Kongens København. ”Jeg synes æstetik er vigtigt. Især når jeg leverer underholdning, som for mange er for øjnene. Hvorfor ikke – hvis muligheden er der – bruge lyset, locationen eller stoffet på vores krop til at understrege eller skabe den historie vi fortæller. Til tider kan man jo stå i, ikke at have så mange muligheder og valg, og man må klare sig med det der er. Så det vigtigste for mig, vil altid være sammenhængen mellem musikken og dansen.” - Laura Jervidalo Ravn Ditte Plum (f.1972): Kunsten har altid været i Dittes liv, i forskellige former og udtryk, som udøver og underviser – og nu springer hun hele vejen ud, og debuterer her på MUHZ. Ditte´s kunst kredser om det organiske, om kroppen, der vokser frem på lærredet og i leret, farverigt og sensuelt. ”At lave et kunstværk, er for mig en proces der starter med tanken, det suser ud i blodet, rundt i kroppen, bruser rundt og kanaliseres ud igennem fingre, der modellerer, pensler der maler, blyanter der tegner, farver og former – der blandes foran mine øjne der ser – en sammensmeltning af sanser og oplevelser. Jeg søger det smukke, enkle udtryk der understreger finheden, styrken, ægtheden, enkeltheden og balancen for livets eksistens.” – Ditte Plum. ♥

Event price: 
GRATIS
Event type: 
fernisering
Time: 
11:00am - 6:00pm
Dato: 
Torsdag, oktober 24, 2013 til Torsdag, november 28, 2013

Event kalender

ma ti on to fr
28
29
30
31
1
2
3
 
 
 
 
 
 
 
4
5
6
7
8
9
10
 
 
 
 
 
 
 
11
12
13
14
15
16
17
 
 
 
 
 
 
 
18
19
20
21
22
23
24
 
 
 
 
 
 
 
25
26
27
28
1
2
3
 
 
 
 
 
 
 

Bliv en forfatter!

Bliv en forfatter!