Bedste

Galleri 2A åbnede for godt et år siden. Den 11. november kl. 17.00 præsenterer Galleri 2A en unik indendørs- og udendørsudstilling med tre københavnerkunstnere.

Alexander Volodarski er elev af Vladimir K. Kagarlitski (fremtrædende medlem af kunstnersammenslutningen ”Eremitage”) og uddannet i Skt. Petersborg i 1973-76. ”Eremitagens” varemærke er et indgående studium af formsproget hos mestre som Rembrandt, Vermeer, Rafael, Van Gogh, Picasso og Modigliani. Alexander udstiller for første gang i 33 år. Han viser først og fremmest et stykke arbejde eller en arbejdsmetode udformet som grafik eller maleri. ”Det kommer ud på et – det må være op til andre at kalde det noget” – siger Alexander.

Alexander Volodarski er idag 46 år gammel. Han er født i Skt. Petersborg og flyttede til Danmark som 14 årig sammen med sin mor i december 1976. I tre år op til sin afrejse til Danmark har Alexander modtaget undervisning af Vladimir Kimovich Kagarlitski på Skt. Petersborg Kunstskole nr. 6 for særligt kunstbegavede børn og på byens kendte ”Pionerpallads”. Især i 1976 blev deltagelsen til en hverdag for Alexander med daglig beskæftigelse i 3-4 timer inklussive lørdage> ved siden af sin almene skolegang.

Undervisningen var delt op i fagene Tegning, Maling og farvelære, Stillleben, Komposition, Modellering med ler og Kunsthistorie.

 1970ernes Sovjetunionen var et meget lukket og topstyret samfund. Der fandtes den gang kun en ’ sandhed – det kommunistiske partis sandhed og det kommunistiske parti har desværre også haft en mening om malerkunsten. Det var ikke muligt at fravige de generelle synspunkter om hvordan kunst skulle være. Med udgangspunkt i de den gang ”ildesete og farlige” tanker om såkaldt ”formalisme”, hvor tegning og form sættes i højsædet for malerkunsten, har Vladimir Kagarlitski ført sine elever ud på en rejse ud til kanten af hvad man kunne tillade sig på daværende tidspunkt. Det var en rejse til kunstnerisk selverkendelse og selvstudium ved at udforske formsproget hos de store mestre i verdenskunsten som Rembrandt, Rafael, Leonardo da Vinci, Vellaskez, El-Greco, Van Gogh, Modigliani, Picasso, Vrubel, Petrov-Vodkin... Det er der heller ikke mange, der dyrker idag - simpelthen fordi faget og håndværket er ved at være gået i glemmebogen. 

Alexander var på ingen måde en færdiguddannet kunstmaler ved sin ankomst til Danmark og det var svært at gøre noget på egen hånd. Den 14 årige følte ikke, at han var i stand til at dele sin viden med nogen og det tog derfor mange år at forstå betydningen af de værktøjer, som Alexander fik med sig fra Skt. Petersborg skolen – kunsten af at lære selv.

Selvstudium kræver længere tid og der er mange faldgrubber. Det ser ikke ud af noget før det lige pludselig blomstrer op. Det, som Alexander har lært på kunstskole i Skt. Petersborg forblev derfor uudtalt i rigtig lang tid. Måske for at kunne komme til udtryk nu, hvor han omsider er blevet indhentet af en højere grad af selvstændighed og modenhed som kunstmaler.

Det blev til en længere rejse til malerkunsten via ca. års beskæftigelse som bygningsingeniør. Men det føles som om det var det værd!

 Andre udstillere:

Ossip Frolov er smykkedesigner med eget atelier i Møntergade 22 i centrum af København. I sit daglige virke laver han smykker på bestilling til mange forskellige mennesker. Smykker som på kunstnerisk og individuel vis afspejler kundernes personlighed. Hans værker er inspireret af stærkt ønske at vise vores dybe følelser i smykkernes mangfoldige former. Kernen i det er vores kærlighed til naturen…

Kate Håkansson er uddannet i skoleverdenen og har de seneste år arbejdet som skoleleder, men siden 1991 har keramikken tilført en dynamik og helhed til hendes liv. De seneste fem år har hun tilhørt kunstnerkollektivet Stamkunsten i Skt. Peders Stræde i København.

Alle hendes emner er modelleret op i to faser, først i en tyk og grov lervæg og derefter skulptureret. Herudover giver metoden (og hendes hænder) hver ting liv med sin helt særlige skævhed. Alt ligger i den mytologiske ende af formsproget, men med et strejf af humor.

Fernisering onsdag den 11. november kl. 17-20.

Øvrige åbningstider er torsdag – søndag kl. 15-18.

Kontakt: Karin Sundstrøm galler2a@gmail.dk   -  www.galleri2a.dk

Adresse: Mosevej 2A, 3450 Allerød, tlf. 48170619.

Offentlig transport: s-tog til Allerød station gå ca. 8-10 min. mod skoven

Med bil: Kør ad kongevejen,Blovstrød mod Allerød st. eller Farum motorvej frakørsel 11.

Adresse: 
Event type: 
performance
Dato: 
Wednesday, November 11, 2009 to Sunday, December 6, 2009

Event kalender

Su Mo Tu We Th Fr Sa
25
26
27
28
29
30
1
 
 
 
 
 
 
 
2
3
4
5
6
7
8
 
 
 
 
 
 
 
9
10
11
12
13
14
15
 
 
 
 
 
 
 
16
17
18
19
20
21
22
 
 
 
 
 
 
 
23
24
25
26
27
28
29
 
 
 
 
 
 
 
30
31
1
2
3
4
5
 
 
 
 
 
 
 

Bliv en forfatter!

Bliv en forfatter!