Naser Khader

Ytringsfrihed i selvcensurens tegn?

Til mødet i Folketinget, der var arrangeret af Trykkerfrihedsselskabet, var både Lars Hedegård og en række fremtrædende meningsdannere der holdt taler om ytringsfrihed og dens vilkår, i kølvandet på skudattentatet mod Lars Hedegård. Naser Khaders tale var den der gjorde størst indtryk på mig . Efter denne tale blev jeg nød til at bede ham om et interview.

Z: Kan du fortælle mig om de kunstneriske projekter, som du kender  til hvor kunstnere er bange for at udtrykke deres mening?

Naser Khader: Det provokerer mig, når nogle meningsdannere siger at ytringsfriheden ikke er under pres. For det er den. Ikke i samme grad, som i Mellemøsten, Rusland eller Kina, men den er under pres, i forhold til det der var før. Det, der ikke kommer frem i lyset er at der er nogen der holder sig tilbage og gemmer det som de vil sige, det som de har på hjertet.

Z: Selvcensur?

NK: Selvcensur. Det vil sige at dette her kommer ikke i offentlighedens lys når de holder det for sig selv. Det oplever jeg regelmæssigt.

En filminstruktør der sender mig sit manuskript og beder mig om at gennemlæse manuskriptet - jeg bruger en hel weekend på det -  fordi vedkommende har fået at vide af producenten: "Du skal lige sikre dig at du ikke får problemer med muslimerne". Det er en komedie, en sjov film, lige som Borat, der gør grin med alle. Men der er en muslim med, og så er de bange for at få ballade. Derfor beder de mig om at gennemlæse teksten. Normalt er jeg modstander af censur og jeg siger ikke: "Det her skal I lade være med", jeg giver min vurdering af hvordan tingene vil blive opfattet.

Z: Er det fordi at det nu er blevet relevant? Er det fordi at der ER en chance for at man kan komme til at træde  på "den forkerte side af hegnet" og efterfølgende få problemer?

NK: Ja, altså - det er altid svært at forudse disse her islamister, de er uberegnelige - man kan aldrig vide hvad de kan blive sure over. Nogle gange bliver de sure over ting, man slet ikke har regnet med. Andre gange er det så andre ting.

Jeg sagde til dem – ”I kan gøre grin med den enkelte muslim, men ikke med profeten, Allah eller Koranen - det er det der giver ballade.” - Det er deres valg, jeg fortæller dem bare hvad der er min erfaring med hvordan folk kan finde på at reagere. Men egentlig synes jeg at det er noget pjat at de henvender sig. Det burde man ikke behøve. På den måde ER ytringsfriheden under pres.

Jeg har også fået en henvendelse fra stand-up komikere der skal lave show, hvor de vil afprøve nogle af deres jokes – og spørger ”.. vil det provokere?”, ”Vil det give ballade?”

En forfatter der skriver kriminalroman  bad mig om at gennemlæse den. Det er fordi hun heller ikke vil have ballade med muslimerne.

Z: Hvordan kan det komme ind i billedet?

NK: Om muslim kan være morder, ik'. (griner) - ja-ja!

Z: Det er da alle der kan være det... altså, i en kriminalroman.

NK: Og hvordan kan det blive opfattet. Jeg synes faktisk det er et problem. Jeg er glad for at folk henvender sig, jeg er meget nysgerrig, men jeg synes at det er et problem at man er nået så langt at man vil have undersøgt tingene, ikke for at forstå mere, men fordi man er bange. Ikke af respekt, men af frygt. Det er dét der er det nye.

Det er da klart, at dem der siger at ytringsfriheden ikke er under pres har selv aldrig  sagt noget kontroversielt, og slet ikke om dette emne. Derfor kan de tillade sig at sige, at ytringsfriheden ikke er under pres. Og det er at undervurdere problemet. Og grunden til at jeg også var så personlig er - normalt kan jeg ikke lide det - ikke fordi jeg vil have medlidenhed, men for at skære ud i pap hvad jeg oplever i min hverdag. For at skære ud i pap, at vi HAR altså et problem. Der er områder hvor jeg  ikke kan færdes. Selv om jeg kommer kørende i min bil og står ved et lyskryds, så er der nogen der holder ved siden af mig - mine modstandere - de kan åbne vindue, råbe, kalde mig alt muligt, selv om mine børn er i bilen - så selvfølgelig er ytringsfriheden under pres. Det er sådan noget, der gør at jeg bliver så personlig.

Z: Andre vil jo se dit eksempel og tage konsekvensen af den - undlade at sige noget.

NK: Det har jeg oplevet. Jeg kende mange der siger: "Vi støtter dig", "VI bakker dig op", "Vi er enige med dig" - Så gå dog ud og sig det! - "Ej, det tør vi ikke, det giver problemer, vi får problemer med vores familier" - sådan noget, ik'?

Der er nogen, der har noget på hjertet, som de vil gerne ud med, men de gør det ikke fordi de er bange for konsekvenserne.

Z: Lidt kontroversielt spørgsmål i kølvandet på mødet om ytringsfrihed: Synes du selv at det er muligt at gøre noget ved denne  situation? Eller bliver det kun værre?

NK: Det er enormt svært at komme med en løsning til problemstillingen.

Z: Som politiker kan man jo ikke bare sige: ” Nu opretter vi et eller andet ytringsfrihedscenter på Nørrebro”.., og så er problemet løst!?

NK: Nej, men det  er vigtig at tale om det. Hvis et problem skal løses, skal man erkende at problemet eksisterer. Det næste vil være - Hvad gør vi ved det? Lige nu forsøger man at sige at problemet ikke eksisterer.

Nogen af dem, der hader mig allermest er født og opvokset i Danmark. De har gået i danske daginstitutioner, danske skoler, danske handelsskoler, danske gymnasier. Jeg spørger - hvorfor har man ikke givet dem modspil? Hvorfor har man ikke konfronteret dem med de holdninger, mens de var i uddannelsessystemet?
Det vil sige, at hvis du skal gøre noget ved det på langt - langt sigt, så må du ta' fat i børnene i børnehavealderen og påvirke dem til tolerance.

Det er også frustrerende, at når man fortæller om det, så er der nogen der siger – ”ej, det er bare enkelte personer”. Ej! Det er ikke enkelte personer, det er en gruppe.

Z: Jamen, hvis det er flere, der siger noget, så bliver det bare flere af "enkelte personer" - så har vi i samme problematik.

NK: Ja. Og derfor er det enormt vigtigt at vi bakker op om Lars Hedegård, uanset om man er enig eller uenig med ham, for at vise at vi i Danmark er solidariske når sådan noget sker. Så det giver folk et indtryk at dette er uacceptabelt.
Det oplever jeg hver gang - så sker det med Lars Hedegård - han kommer ud og siger noget, og vi siger noget, og om en måned er det glemt, og så skal jeg møde min hverdag igen - det er frustrerende, synes jeg.

Z: For mig var det frustrerende at opleve én fra min omgangskreds - en dansker, der har hentydet til at det kunne havde været en iscenesættelse.

NK: Venstreorienteret?

Z: Ja. Så det er ikke kun spørgsmål om muslimer eller ikke muslimer, men også om alle dem der gør sit for at nivellere problemet. Som enten vil fortie det, eller som mener at det ikke ér et problem - det synes jeg er mærkeligt??

NK: Ja, det kan du også se på Politikens leder. Det er da helt vild, ik'? (her henviser NK til en artikkel af Bo Lidegaard i Politiken "Ytringsfrihedens falske profeter")

Manden arbejder selv under beskyttelse og så siger han sådan noget...

Det er mange af de folk " Politiken-segment"  de også er intolerante selv. Der er mange der har spurgt: "Hvorfor tager du til det møde?" - Så spørger jeg - "Ja! Hvad er problemet?"

Det er en svær problematik - folk ringede hele tiden og spurgte "Melder du ikke afbud? Melder du ikke afbud på grund af Jihad?" - Nej! Jeg melder ikke afbud. Hvorfor skal jeg melde afbud? Det er et fejl de begår, men det får mig ikke til at melde afbud.

Men om Jihad var blevet lukket ind eller ej, vil der stadig være "Politiken-segmenter" der vil mene at du ikke skal være i stue med Trykkefrihedsselskabet.

Z: Det er frustrerende for mig at have vokset op i Sovjetunion - et samfund, hvor folk har haft meget selvcensur både i hverdagen og i kunsten - og så at opleve hvordan den samme selvcensur kommer mere og mere frem her. Også i forhold til det politiske. Polerne blev mere skarpe i forhold til højere og venstre.

NK: Jeg er vokset op i Syrien, der var meddelersamfund. Spioner, folk der angav hinanden. Og man skulle  hele tiden passe på hvad man sagde. Jeg bryder mig ikke om det.

Z: Jamen, alle de sager om socialt bedrageri, hvor mange kommuner opfordrer folk til at angive hinanden – der er jo en risiko for, at folk vil gøre det blot for at hævne sig på ekskærester eller blot nogen, som man er blevet uvenner med. Danskerne, der  ikke har oplevet det samme som vi har oplevet, forstår ikke hvor langt det kan gå og hvor slemt det kan blive. Hvor hårdt kan det  ramme nogle helt uskyldige mennesker, fordi der kan komme en ond vilje  i det. Ond vilje, som er faktisk normalt for mennesker at have.

NK: Jeg fortalte i "Arabiske stemmer" - vores radioprogram - en vittighed, jeg tror I kender også den i Rusland: En iraker, der kommer tilbage til Irak efter mange år i Danmark. Så spørger han familien:- Hvad blev der af alle Saddam Hussains agenter og spioner? - Så svarer de
- De arbejder alle sammen som taxachauffører.
- Hvorfor?
- Du sætter dig ind i en taxa - siger et navn, og så finder de selv din adresse.

Ja, vittigheden kan man grine af, men man kan ikke grine over det voksende problem, at hvis man stiller kritiske spørgsmål om Islam risikerer man både sin personlige sikkerhed og forargelse fra store dele af det offentlige mening.
Det gør at problemet bliver fortiet, i stedet for at være bragt til overfladen.
Selvcensur og fortielser skaber ikke dialog - uden dialog har man ingen løsning.

 

 

nye artikler
Syre
Copenhagen Psych Fest leverede toppræstationer i øst og vest, nord og syd. Hele Staden blev omdannet til et hvepsebo af livsfarlig og livsbekræfigende lyd. Vi tog en tur i kanen. Here it goes:

læs mere

Ode til Enghave Station
Ode til Enghave Station - Nu er den død, Enghave Station, og med den en epoke.

læs mere

Everybody comes to Rick's
I hjertet af den ungarske hovedstad Budapest, lige ud til vandet, er at finde en museum-café. Mere usædvanlig er dens ejer, der også bestyrer tre restauranter, alle indenfor 100 meter af caféen. På sin vis er denne privat ...

læs mere

Event kalender
« August 2017
mantironstorfrelørsøn
123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031
Log ind