When Saints Go

×

Error message

  • Unable to create CTools CSS cache directory. Check the permissions on your files directory.
  • Unable to create CTools CSS cache directory. Check the permissions on your files directory.
  • Unable to create CTools CSS cache directory. Check the permissions on your files directory.
  • Unable to create CTools CSS cache directory. Check the permissions on your files directory.

“When Saints Go Machine" var det band der åbnede Orange scene på Roskilde festival i 2010. Vi talte med bandets keyboardspiller Simon Muschinsky og bringer her noget af essencen i vores dialog.

Del

Vi møder Simon Muschinsky i Roskilde-festivallens medieby, torsdag aften omkring kl. 22, kort inden Gorillaz starter deres koncert på Orange scene.

Glæde og begejstring stråler ud af hans krop. Man ser en mand, som har lige udført et fantastisk stykke arbejde og har fået et af sit livs største oplevelser. “When Saints Go Machine”, hvori Simon er keyboardspiller, har åbnet Roskilde festival med en vellykket koncert på Orange scene. Lige nu er det tid til at feste og give den gas. Flere venner og bekendte siger “Hej og tillykke!” og man kan mærke på Simon at han er stadigvæk “oppe at køre” efter deres optræden på den store scene. Han taler om koncerten, om følelsen af at “det er stort” om publikum, der ses fra scenen som en stor mark af små tændstikfolk, om folk som danser, om det svære ved at opnå kontakten med publikum når man så langt væk at det er vanskeligt at se og skelne ansigter fra hinanden., men hvor det er noget andet og større fælleskabsfølelse det gælder. Der er nok dér, Simon er lige nu og man bliver smittet af den glæde og begejstring.

SImon Muschinsky på scenen “When Saints Go Machine” Roskilde festival

Det er ikke ofte, et forholdsvist ungt, dansk band får lov til at starte festivalen. Allerede i marts fik de at vide, de bliver det første band på Orange 2010. Inden det blev officielt, måtte de ikke fortælle det til en levende sjæl; derfor stod de ofte i akavede situationer når venner og bekendte spurgte til om de skulle på Roskilde eller ej. Det glædelige hemmelighedskræmmeri stoppede heller ikke da det endelig blev officielt at de skal spille på festivalen og inden det egentlig program blev offentliggjort, da de stadig ikke måtte afsløre detaljer om hvor og hvornår de skulle spille - og når de blev spurgt, var deres svar stadig tvetydigt og undvigende. De plejede at sige, de ikke håber at skulle spille samtidig med Prince.

Vi aftaler at mødes dagen efter for at lave et interview, hvor vi får noget mere tid og ro til at tale om musikken, bandet og meget andet.

Dagen, eller rettere aftenen senere sidder vi tre festivalens mediecenter og taler om musik, venskab, kreative processer og om hvordan er det at arbejde sammen og finde kompromisser.

Bandet består af fire medlemmer: Simon Muschinsky, Nikolaj Manuel Vonsild, Jonas Kenton og Silas Moldenhawer. Simon og Nikolaj har kendt hinanden siden de var børn. Simon’s og Nikolaj’s forældre er venner og de to venner deler en hel del barndomsminder om citronfromage til nytårsfest og lignende. Silas og Jonas har gået i skole sammen og har dermed også en lang historie bag sig. Bandet fandt sammen mange år efter, da Simon og Silas har boet lige overfor hinanden og delte interesse for musik. Det giver en mere interessant vinkel på bandet, da det er muligvis lige den faktor der gør det nemmere for dem at arbejde sammen og finde et fælles, musikalsk sprog ud fra meget forskellige muskgenrer, da de har relationer der bunder dybt i barndommen. Bandmedlemmerne har en bred, musikalsk baggrund: Simon har sin ophav indenfor eksperimental musik, hip-hop og jazz, hvor Nikolaj kom mere fra soul. Silas og Jonas har rødder i elektronisk house-musik. Sammen formår de at skabe noget, man kan betegne som elektronisk rock med nogle melakolske undertoner.

Nikolaj Manuel Vonsild “When Saints Go Machine” Roskilde  festival

Hvordan var det at optræde live på Orange? Hvad følte de når de trådte ud på scenen og så alle de mennesker? Var de nervøse?

Interessant nok, mener Simon at det er større udfordring at spille for 500, snarere end 15.000  - 20.000 mennesker. For Simon handler musik om kommunikation og når man kommunikerer med større publikum, kommunikerer man via en eller anden slags fælleskabsenergi, hvorimod man ved mere intime koncerter i højere grad kan “snakke” direkte til nærmest hver enkelt tilskuer; således er man mere synlig og nærværende, hvilket kan give større nervøsitet hos bandets medlemmer...

Selvfølgelig var de spændt inden optræden; sådan skal det også være. Det er spændingen og nervøsitet der gør præstationen levende. Det er som at gå til eksamen: hvis man kan det hele 100% kan det gå hen og blive kedeligt, også for tilskuerne. Hvis man derimod bærer på en del usikkerhed, kan publikum fornemme denne nerve og blive grebet af den.
Når man optræder live, er det de uforudsigelige, det upolerede der gør forestillingen interessant, det gør det til kunst. Hvis lyden lyden er perfekt og lyder som en million, kan de være kedelige. Det er de små fejl og mangel på perfektion der gør det til kunst.

Nikolaj Manuel Vonsild “When Saints Go Machine” Roskilde  festival

“When Saints Go Machine” er et forholdsvis ungt band. Hvordan har de nået så langt på sådan et kort tid?

De var dedikerede til projektet. De vidste at det skal lykkedes for dem og har arbejdet sammen for at komme igennem. De sendte demoer ud, brugte myspace og alle de andre kanaler, nystartede bands bruger. Det resulterede i at en af deres numre blev spillet i P3-programmet “De sorte spejdere” med tilføjelsen fra Kjeld Tolstrup om at det er på tide, pladeselskaberne ta’r sig sammen og får lavet et kontrakt med dem. Pladeselskaberne var meget lydhøre overfor budskabet og en del af dem har henvendt sig til bandet. Den heldige vinder blev EMI, som fik produceret den første plade. Siden gik det slag i slag og de er kommet langt videre i deres musikalske karriere.

Hvordan arbejder de så? Hvordan er rollefordeling i bandet?

Det er Nikolaj (forsangeren) der skriver teksterne. Musikken de er fælles om. Det sker at de er uenige om genialiteten af hinandens kompositioner. Så handler det, på ægte demokratisk vis, om at få overbevist resten af bandet om sin mening eller give slip. Det er også derfor, det er vigtigt at hver især har egne kunstneriske, musikalske projekter ved siden af, således at alt det som ikke bliver taget vel imod i fælleskabet, får lov til at udvikle sig som en del af forskellige soloprojekter.

Vi taler videre om forskellige kunstneriske aspekter og trangen til at udvikle sig og opnå det perfekte, som ikke findes, om fremtidsplaner og meget andet; så meget, at de meget vel kan gå hen og være gunden til endnu en artikel. Det glæder vi os i hvert fald til.

Foto: Zenia Grynberg

 

Event kalender

Su Mo Tu We Th Fr Sa
27
28
29
30
31
1
2
 
 
 
 
 
 
 
3
4
5
6
7
8
9
 
 
 
 
 
 
 
10
11
12
13
14
15
16
 
 
 
 
 
 
 
17
18
19
20
21
22
23
 
 
 
 
 
 
 
24
25
26
27
28
29
30
 
 
 
 
 
 
 

Bliv en forfatter!

Bliv en forfatter!