Japaner med kippah ved Grædemuren i Jerusalem. Fto: Thomas Køhler

Verfremdung i turismen

Thomas Guldberg Køhler er direktør i Akademisk Rejsebureau. Her bringer han sine tanker om rejser og hvad skal det til for at give en turistgruppe en go oplevelse. Hvordan kan man vise en anden lands virkeligheden fra forskellige vinkler og hvilke udfordringer en rejsearrangøren kan have.

Thomas Guldberg Køhler

På mange måder kan det at arrangere en rejse sammenlignes med opsætningen af en teaterforestilling. Der er et publikum, der skal sidde godt. Der skal være bemanding i garderoben og buffeten, så der ikke opstår kø, og toiletterne skal fungere. Men først og fremmest skal der være et spændende stykke, der skal afvikles perfekt. Ligesom en skuespiller har det forfængelige ønske, at publikum skal forlade salen en lille smule forandret, ønsker rejsearrangøren også at give sit publikum en betagende oplevelse. Om det så er gået, som man ønskede, ved man først, når man siger farvel til hver enkelt efter udlevering af bagage i Københavns Lufthavn.

Da Simon Spies lavede sine første ture til Mallorca, var han selv med i bussen ned gennem Tyskland og på færgen over til Palma. Han var den sidste til at forlade baren om aftenen og den første til at møde morgenfrisk frem dagen efter. Dengang handlede det vist mest om at underholde. Der måtte ikke tales politik eller berøres nogen form for kontroversielle emner. Det gjaldt om at ignorere, at man befandt sig i et fascistisk diktatur. Den rejsende skulle hjælpes over alle besværligheder og skærmes af for de lokales virkelighed. Jo mindre man så til, hvordan tingene faktisk foregik, jo bedre.

I dag er den type rejse stadig udbredt på markedet. Nu har flyrejsen til eksotiske rejsemål blot afløst Mallorca. Men du bliver bragt helt ud til de vilde dyr på savannen eller Galapagos, mens din komfort og garanti for at opleve det, du har betalt for, er i centrum. Da der findes stadig færre steder på jorden, som ikke kan nås og opleves på fjorten dages ferie, må rejsearrangøren se sig om efter andre former for raffinementer end det helt enkle, at vi er kommet om på den anden side af jorden. Selvfølgelig er der stadig lande, der kan sælges under formlen, at her har De nok endnu ikke været. Men det tynder ud. Jeg er allerede begyndt at planlægge, at Akademisk Rejsebureau skal være det første i Danmark, der udbyder en tur til Månen.

Samtidig er det ikke nok at underholde eller sørge for komfort. Vi skal i lighed med teaterdirektøren snarere bringe publikum nærmere virkeligheden, røre publikum og forandre dem. Det betyder f.eks. helt konkret, at vi på en tur til Rusland nok skal se paladserne i Sankt Petersborg, men vi skal også om bag facaden og se, hvordan den almindelige russer har det. Hvem er hun? Hvordan lever hun i dag, og hvordan ser hun på fremtiden efter alle omvæltningerne? Vi skal ud og se, hvordan man arbejder for at hjælpe de hjemløse i storbyens gader og ind i et fængsel og se nogle af de groveste krænkelser af menneskerettighederne på vore breddegrader.  Dagen skal sluttes af i de nyrige russeres selskab i smagløs luksus, hvor vi på to timer bruger flere penge end de hjemløse har til rådighed i to år. For sådan er virkeligheden. Virkeligheden er ikke som i Danmark.

Som rejsearrangør vil jeg gerne bringe mine gæster nærmere virkeligheden i de dele af verden, jeg har forstand på. Ambitionen er altså ikke blot at lave en god tur, hvor kunden får det, han har betalt for. Skulle dette minimum ikke være opfyldt, kan kunden heldigvis klage til Rejseankenævnet ved hjemkomsten og få kompensation. Den side af sagen er der altså instanser, der kan tage sig af. Nej, rejsens egentlige mål må være at fortælle en historie, en redigeret version af virkeligheden. Og gæsten skulle gerne lære noget undervejs. Derfor betragter jeg det da også som et totalt nederlag, hvis jeg – som jeg var ude for efter at have arrangeret en rejse til et af verdens mest kontroversielle lande -  får at vide, at man ”bare var blevet bekræftet i sine fordomme”. Så er det ikke lykkedes at overraske eller mane til refleksion.

Det fascinerende ved arbejdet som rejsearrangør er alle de uendeligt mange virkemidler, du har til rådighed. Du kan vælge at vise rundt i bus. Du kan vælge at vise rundt til fods. Dette simple valg medfører i sig selv en lang række muligheder. F.eks. kan muren mellem Israel og de palæstinensiske områder krydses enten i bus eller til fods. Det er mest praktisk i bussen, for der har du styr på tropperne, og gæsterne risikerer ikke at blive konfronteret med bevæbnede vagter eller muslimer, der ikke kan lide danskere pga. tegningesagen. Men du kommer tættere på virkeligheden ved at gå gennem de snævre bure ved muren og se, at dette her er alvor.

Alligevel er der jo en masse filtre, som ikke kan fjernes. Vi deler jo ikke vilkår med de mennesker, der lever i de lande, vi besøger. Det skal vi heller ikke foregøgle nogen eller have dårlig samvittighed over. Men vi skal nok indstille os på, at behovet for at komme ind bag facaden vil vokse med tiden – og gudskelov for det. Det var da langt værre, hvis rejsepublikummet kun efterlyste behovsopfyldelse i form af ”snegaranti” eller ”penge tilbage, hvis vi ikke ser hvalerne”. Der klæber en mistro til rejsebranchen, en angst for at blive snydt, bl.a. fordi man selvfølgelig læser om bureauer, der spekulerer i at tage penge for ting, de reelt ikke opfylder eller blot bestræber sig på at opfylde. Det er nok meget naturligt. Derfor tror jeg, at behovet for at få indsigt i, hvordan rejsen bliver til, vil tiltage med årene. Vi skal altså ikke nødvendigvis prøve at skærme turisten for, hvordan vi undgår de værste forsinkelser eller ubehageligheder, som måske er et vilkår for lokalbefolkningen, men snarere vise alt frem, gøre produktet totalt gennemsigtigt, også økonomisk.

Dette kan man sammenligne med Brechts Verfremdung for at blive i teaterbilledet. Vi skal se skuespillerne blive sminket og kulisserne skiftet ud.

Det betyder i yderste konsekvens, at vi skal vise gæsterne, hvor meget vi betaler for de enkelte delelementer af pakken – og hvor meget vi beholder selv. Dette er lettere sagt end gjort, af konkurrencemæssige hensyn og såmænd også af hensyn til de lokale underleverandører. Omvendt er der en fare for, at vi - både arrangører og kunder - får et konsumpræget forhold til vores omverden. Den bliver en vare, du har ret til. Det er f.eks. trofæjagt et oplagt eksempel på. Du bliver sur og skal have penge tilbage, hvis du ikke skyder bjørnen, og oplever egentlig slet ikke det sted, du besøger. Til gengæld vil det nok overraske mange, at der reelt ikke tjenes penge på deres rejse. Markedet er blevet sådan, at mange rejser udbydes under produktionsprisen. Det er det, der gør, at du kan få en uge i Venedig med fly for 2.500 kr. Her lulles publikum ind i en forestilling om, at det reelt kan gøres for de penge, hvilket igen kan give dem forkerte forventninger til, hvad andre rejsemål skal koste. Det skaber endvidere en falsk forestilling om turismens økonomiske og politiske betydning på verdensplan.

Men vi skal ikke slutte helt i sort. For mig at se er rigdom, kunst, gastronomi og luksus kun af det gode. Jeg har aldrig ment, at fortidens konger skulle have ladet være med at bygge paladser og i stedet delt ud til folket. Det er ikke omfordeling i sig selv, der skaber fremgang – det gør uddannelse. I traditionelle samfund mangler man viden om, hvordan verden hænger sammen. Derfor tager man varsler og udvikler myter og religion, som kan skabe en slags orden i kaos, sommetider med stor poesi. Men man kan kun skabe fremskridt ved hjælp af videnskabelig metode. Ved at tilegne sig et stof, hvori der kan skelnes mellem rigtig og forkert, illusion og virkelighed. Og hvor vi kan sondre mellem cirkus og teater.

Foto: Thomas Køhler

nye artikler
Syre
Copenhagen Psych Fest leverede toppræstationer i øst og vest, nord og syd. Hele Staden blev omdannet til et hvepsebo af livsfarlig og livsbekræfigende lyd. Vi tog en tur i kanen. Here it goes:

læs mere

Ode til Enghave Station
Ode til Enghave Station - Nu er den død, Enghave Station, og med den en epoke.

læs mere

Everybody comes to Rick's
I hjertet af den ungarske hovedstad Budapest, lige ud til vandet, er at finde en museum-café. Mere usædvanlig er dens ejer, der også bestyrer tre restauranter, alle indenfor 100 meter af caféen. På sin vis er denne privat ...

læs mere

Event kalender
« August 2017
mantironstorfrelørsøn
123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031
Log ind