Ulla Hentze med sko produceret på ”Womenpowerfactory”

Ulla Hentze og ”Womenpowerfactory”

I Fuzhou-provinsen i det østlige Kina har designer Ulla Hentze skabt en lille skofabrik, som både producerer kvalitetshåndværk efter Hentzes egne designs, men som også giver medarbejderne, som med få undtagelser er kvinder, gode arbejdsforhold og ordentlig løn. Arbejdsforhold som disse hænger ikke på træerne i det produktionsorienterede kinesiske erhvervsliv, som ofte ikke tilgodeser medarbejdernes behov for helt basale nødvendigheder som sæbe på toilettet og arbejdstider, som også giver muligheder for at hvile. ”Womenpowerfactory”, som skofabrikken i Fuzhou kaldes er således både et reelt produktionssted og samtidig en mental bevægelse for kinesiske kvinder, som igennem hele deres liv har været vant til at gøre, hvad chefen siger, uden at have mulighed for at påvirke deres eget arbejdsliv. Gennem arbejdet på skofabrikken kan de udnytte deres håndværksmæssige kompetencer til fulde, og samtidig udvikle deres selvrespekt i det mandsdominerede erhvervsliv.

Del

Forening af form og funktion

Ulla Hentze (f. 1960) er uddannet på Skolen for Brugskunst, den nuværende Danmarks Designskole, og er som kunsthåndværker optaget af at forene form og funktionalitet fuldt ud, at få det til at virke.  Hun har lavet alt fra sko, tøj, paraplyer med motiver af store danske kunstnere og de unikke kloakdæksler med HC Andersen-motiver, som man kan finde rundt omkring i København. Kloakdækslerne er et godt eksempel på den optimale forening af form og funktion, idet de kunstfærdigt udførte motiver på dækslerne også tjener det formål at lede vandet ned i jorden. Desværre er de også så attraktive, at nogle mennesker har fjernet nogle fastskruede billeddetaljer på dækslerne for at få dem med hjem. Som forretningskvinde er hun samtidig optaget af processen fra produktion til salg, og er blevet selvstændig erhvervsdrivende fra et tidligt tidspunkt i sin karriere.

”Jeg kunne godt lide håndværker, det med at tegne og sy. Og når man er designer, må man sælge hvad man kan, men måske er der ikke nogen, der vil betale for det. Så jeg tænkte, at jeg sgu bare måtte gå i gang selv. Derfor blev jeg rodet ud i det her med produktion, for det er ligesom om det ellers ikke bliver til noget, når man bare sidder og viser det frem. Og så synes jeg faktisk det er sjovt at være med hele vejen gennem, at få det hele til at virke. Det gælder et firma eller en fabrik, ligesom det gælder kunsthåndværket. Men det er det med processen, der er de sjove. Det skal både virke, og det skal være flot,” udtaler Ulla.

elegante sorte damesko med halvhøje hæle

Et virkelig funktionelt design er både simpelt og smukt. Vores hverdag er fyldt med små designmirakler, som er så almindelige, at vi tager dem for givet. Det gælder for eksempel den overvældende simple tetra-pak, som i sin tid revolutionerede emballagefunktionen, men som vi nu bruger hver dag, når vi åbner og lukker vores mælkekartoner. Og det samme kan siges om den funktionelle Fiskars-saks, som ligger perfekt i enhver hånd, fordi den er udviklet til præcis at passe til den menneskelige anatomi. ”Det er det, der er det sjove,” siger Ulla. ”Design på det plan har ikke noget med modeblade at gøre, det er noget helt andet! Mit mål er at lave virkelig kvalitetshåndværk, at demonstrere at jeg kan bruge det ved at lave noget, der er ordentligt på alle måder. For eksempel skal mine sko være ligeså gode som italienske sko.  Ligesom skræddersyet tøj, som jo nærmest ikke findes mere.”

Som forbruger af sko har man som regel altid en tydelig fornemmelse af, hvornår håndværket er i orden. En kvalitetssko er solid og stabil, og som Ulla siger, selvom det er en høj hæl, kan man løbe efter bussen i den. Stingene i en ordentlig sko er sat perfekt for hvert enkelt sting. Som billedkunstner, der har tegnet masser af croquis og fundet og tegnet stabilitetspunkterne i menneskekroppen, kan man mærke at designeren ved præcis hvor under skoen, hælen skal sidde for at være fast som en klippe. ”Det nytter ikke at lave noget, der går skævt, ”, siger Ulla, ”Jeg kan blive helt høj, når et håndværk er lavet rigtigt, når det fungerer. Så er det alle pengene værd! Der er en enorm pool af baggrundsviden under et ordentligt design. De er meget fascinerende. Engang talte jeg hvor mange dele, der var i den sko, jeg lavede. Der var 32 dele, når man ikke talte snørebåndene med, og det er der jo som regel ingen, der ved. Når man selv sidder med det, skal man vide præcis hvordan tingene skal sidde for at det ikke falder fra hinanden. ”

røde sko med stribet højhæle

Womenpower Factory

Da Ulla i 2005 begyndte at designe sko, rejste hun til Kina for at arbejde med sit eget lille firma for at arbejde med sin skoproduktion, og boede der gennem et helt år, og lærte således landet og dets mentalitet at kende, ikke mindst på den erhvervsmæssige front: ” Jeg synes desværre de har svært ved at styre ting. De vi gerne have, at der kommer en udefra med en meget stor ordre, og så bare bliver produceret i hundredetusindvis, og det passer ikke så godt sammen med hvordan tingene fungerer i Europa, hvor man tænker mere innovativt. Jeg var ude på nogle fabriker, hvor jeg gerne ville have dem til at lave noget, der var anderledes. Det var ligesom at vende en elefant, når der skule laves noget om. De har mere respekt for hvordan tingene plejer at være, end de har for mennesker, på en eller anden facon. For det første var jeg forarget over den måde, medarbejderne blev behandlet på, på de arbejdspladser jeg besøgte, at de ikke sørgede for hygiejne, og at de ikke roste medarbejderne, når de havde lavet noget godt. Da jeg begyndte at opbygge min egen fabrik med kvindelige medarbejdere, var det anderledes for dem, fordi det var mig, en kvinde, som var direktør.  Danskere råber op, når der er uretfærdighed, og taler lige ud af posen. Kineserne pakker alting ind, og siger aldrig når der er noget, de ikke vil finde sig i. Men jeg sagde det ligeud, og jeg var ligeglad med det. Hvis jeg skulle tage en masse overdrevne hensyn, ville jeg aldrig komme videre i det her land. Det var de kinesiske kvinder enormt fascinerede af. De fandt ud af, at man godt kunne sige at man var utilfreds, og at der var noget man ville lave om på. De livede virkelig op, da de kunne få en chance for at få et godt arbejdsliv. De kunne jo se at det kunne lade sig gøre, fordi jeg gjorde hvad jeg ville. De fandt også ud af at det var i orden at brokke sig, når der var noget, der ikke var i orden.  Og da jeg spurgte dem, om de ville arbejde for mig, så ville de enormt gerne! Jeg prøvede at sammensætte nogle mennesker, som var eksperter på deres helt egne felter, og på den måde erhverve få, men gode medarbejdere, og gøre det så simpelt som muligt. Jeg kunne mærke, at de brændte for at få chancen for at få noget at skulle have sagt.

Mit arbejde med kvinderne på Womenpower factory har virkelig bevist, at hvis man giver nogen en chance i et land med så megen undertrykkelse af medarbejdere, især kvindelige medarbejdere, så griber de den hundrede procent. Disse kvinder gør alt for at projektet ikke falder til jorden, for de ved, at mislykkes de, er de tilbage hvor de kom fra, så de gør sig al mulig umage!”

Indtil det kinesiske nytår har fundet sted den 13. februar, er der en lille pause i produktionen, og derefter vender Ulla Hentze tilbage til skofabrikken i Fuzhou for at planlægge den videre produktion, som blandt andet involverer et nyt dansk mærke i superkvalitet samt de første forberedelser til en netbutik, som vil åbne til foråret. Følg med på www.womenpowerfactory.com, hvor netbutikken vil blive realiseret, og hvor du også nu kan se billeder af fabrikken og dens medarbejdere, samt links til Ullas øvrige projekter, deriblandt hendes egen hjemmeside med fotos af sko, paraplyer, brønddæksler mm. Vi glæder os!

Foto: Zenia Grynberg

 

nye artikler
Syre
Copenhagen Psych Fest leverede toppræstationer i øst og vest, nord og syd. Hele Staden blev omdannet til et hvepsebo af livsfarlig og livsbekræfigende lyd. Vi tog en tur i kanen. Here it goes:

læs mere

Ode til Enghave Station
Ode til Enghave Station - Nu er den død, Enghave Station, og med den en epoke.

læs mere

Everybody comes to Rick's
I hjertet af den ungarske hovedstad Budapest, lige ud til vandet, er at finde en museum-café. Mere usædvanlig er dens ejer, der også bestyrer tre restauranter, alle indenfor 100 meter af caféen. På sin vis er denne privat ...

læs mere

Event kalender
« August 2017
mantironstorfrelørsøn
123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031
Log ind