sejlerne om natten

Skygger og magi i Ørestad

Når mennesker samles for at have det rart ude i byens rum, hvor går de så hen? Derhen, hvor der er rette vinkler og vandrette og lodrette linjer? Midt ude på en åben græsmark, eller der hvor vinden blæser mest?  Når man ser på nybyggerier rundt omkring, på Københavns havnefront, i forstæderne, de nye varehuse, og ikke mindst i Ørestaden, så tænker man at "det der, det er ikke bygget til mennesker!" og føler sig fremmedgjort og udstødt i sin egen by.

Del

Hvem tror de arkitekter egentlig vi er, eller rettere, hvad tror de vi er lavet af siden de mener vi passer ind i de rette vinkler og op af glatte flader. Helt ærligt, der skal ikke ret meget til i byrummet, før vi har lyst til at dvæle der lidt længere - lidt anderledes materialer, skæve vinkler, lys og ild.  Biologisk set er vi stadig som stenalderens mennesker, selvom de teknologiske fremskridt får det til at se ud som om vi ikke er. Det er kun på overfladen. Når der er lys i mørket, eller læ for sol og vind, så drages vi på lange afstande, og så kommer vi derhen.

Blæsten kan man godt få at se

Den 10/2 var der reception for kunstinstallationen "Windsails" af arkitekt Jes Vagnby og lyddesigner Charlie Morrow på den snefyldte mark mellem Ørestad og Bella Center. Installationen, som findes på marken mellem Ørestad og Bellacenter metrostationer, tjener både til at være en æstetisk kontrast til husene omkring den, og den opfordrer med sin udformning til at man er aktivt involveret i værket fremfor kun at være beskuer. Den består ganske enkelt af opspændte hvide sejl, som oplyses i mørket fra forskellige positioner og på den måde skaber det skiftende lys og skygge hele tiden nye former, og hvis man går tæt på, kan man lave former og figurer ved hjælp af sin egen skygge. Når de enkelte sejl er helt oplyste, ligner den mest af alt et lysende skib i mørket. På sin vis en åndelig oase blandt de anonyme, strømlinede omgivelser. Jes Vagnby fortæller:

"Windsails" tæt på

"Der er faktisk en lille spirituel tanke bag det. I det øjeblik, du kommer ind i et rum, hvor der er noget stort på spil, men samtidig minimalistisk, så giver det en mulighed for at frisætte dig, så du kan tænke stort eller anderledes. Den skal opfordre til, at du begynder at lege med lyset og skyggen og bevæge dig mellem rummene. Du kan udfordre dig selv, men du kan også finde sammen med andre og opføre et helt skyggespil. I al beskedenhed synes jeg at projektet er lykkedes rigtig godt. En af hovedsagerne er jo, at det skal forholde sig til bygningerne omkring installation. Der er både noget inspirerende og frastødende ved Ørestaden. Inspirerende, fordi det indebærer de her førerløse tog på højbanen, vandkanaler, de nærmest futuristiske huse og de åbne områder. Jeg tænker hvordan fanden kan man gøre det? Det inspirerede mig til at lave noget, der i sin form var et modsvar til bygningerne,  og skabte kontrast. Det var min første tanke. Den næste var det med at føre sejl. Det forbinder man jo med vind. Der er jo vind overalt i Ørestaden, og og den vil jeg gerne synliggøre i og med at man i installationen kan stå i en vindtunnel, gå i læ, høre vinden, mærke vindens kraft. Vinden bliver nærværende på en anden måde. Installationeb skal også være en arkitektonisk aktivering af rummet udadtil, men skal også danne rum inde i selve installationen, og den skal give lyst til at være andet en beskuere. Folk skal være med til at skabe installationen. Den står der og er lidt jomfruelig, og skal aktiveres ved at beboere og gæster udefra kommer og leger med ."

Café Latte-byen

Når der er noget i byrummet, som skaber nysgerrighed, noget radikalt anderledes og som involverer én på en måde så man kan udfolde sig i et byrum ,som ellers er fyldt med forskellige forbud, så bliver man inspireret. Når noget bryder det konforme, så kommer folk,  de slæber måske nogle øl med, nyder solen eller hygger sig sammen. Desværre undergår de inspirerende steder ofte en normaliseringsproces, som gør dem knapt så indbydende til leg og udforskning. For eksempel var Folkets Park på Nørrebro en fascinerende og mystisk park med små tætte krat, bål og troldehoveder, som stak op af jorden. I 1998 var parken i fare for at blive jævnet med jorden til fordel for et boligbyggeri, men en aktiv lokal protestgruppe gjorde det muligt at bevare parken, som dog sidenhen blev friseret. Summa summarum er, at vi har brug for disse frirum for at føle at vi kan ånde i vores egen by og bruge vores legende side. Jes kommenterer hertil:
"Jeg mener jo, at byenssmå skæve lommer bliver saneret væk. Vi får den her granit-café latte-by, hvor alt er ensartet, og der ikke er plads til mennesker.  Det er en enormt høj pris, vi betaler for at blive et strømlinet samfund, hvor det hele er pænt. Men det er i subkulturerne og blandt minoriteterne, at tingene rører sig, og fornyelsen kommer."

"Windsails" om dagen. Ørestad. Jes Vagnby og Charles Morrows

Jes Vagnby og Charlie Morrows installation kan nydes i Ørestad til og med sommer. Installationens fysiske konstitution gør, at den ved at stå ude i vind og vejr vil forgå med tiden. Men så længe den står der vil den uden tvivl være en inspiration for Ørestadens beboere, studerende, og alle der ellers måtte komme forbi, Nogle af vore kreative venner leger allerede med tanken om at bruge den til spontane digtoplæsninger og dans i lyset. Og så må vi håbe, at der kommer meget mere af den slags. Det lyser både op foran vores øjne, og bagved dem.

Lyset er designet af: Cecilia Maria Thomsen, Lisa Trapp, Silla Herbst

Se mere om installationen på
http://www.lyslyd.com/da/byrumsprojekter0/februar2010/windsails

Foto: Jes Vagnby

 

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.

cph art

ketch eller ?
Hvad hedder sejlet som rager ud over gattet?

nye artikler
Syre
Copenhagen Psych Fest leverede toppræstationer i øst og vest, nord og syd. Hele Staden blev omdannet til et hvepsebo af livsfarlig og livsbekræfigende lyd. Vi tog en tur i kanen. Here it goes:

læs mere

Ode til Enghave Station
Ode til Enghave Station - Nu er den død, Enghave Station, og med den en epoke.

læs mere

Everybody comes to Rick's
I hjertet af den ungarske hovedstad Budapest, lige ud til vandet, er at finde en museum-café. Mere usædvanlig er dens ejer, der også bestyrer tre restauranter, alle indenfor 100 meter af caféen. På sin vis er denne privat ...

læs mere

Event kalender
« August 2017
mantironstorfrelørsøn
123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031
Log ind