Bye-bye af Tine Lindvig

Når kunsten træder i karakter: historie om antidepressionisme

Hvordan træder kunstværket i karakter? For mig betyder det, at jeg ser et værk og bliver draget af det alene på grund af værkets egen iboende værdi. Det betyder oplevelse uden forudsætninger. Uden kendskab til personer, tanker eller andre omstændigheder, værket kunne have som baggrund. Ud af dette kriterium føler jeg, at Tine Lindvigs malerier har deres egen karakter, som man mærker inde i maven uden at have hørt så meget som et ord om Tine selv og hendes liv.

Se Tine Lindvig kunstnerprofil her.

Tilskueren vil være fascineret af den stærke udstråling og den humoristiske twist, som er at finde i dem alle. Man behøver ikke høre et længerevarende akademisk foredrag eller læse et beskrivelse og tolkning af maleriet ved siden af for at forstå og mærke deres budskab. Man har ikke behov for at tygge sig igennem hele den moderne kunsthistorie og finde den referenceramme, som billederne er skabt i, for at nyde dem. Det betyder ikke, at de er taget ud af vores nutid, det betyder blot, og det er jeg ganske sikker på, at vores efterkommere vil nyde dem om 100 eller 200 år lige så meget, som jeg gør det nu. Det er ikke ret meget af den moderne kunst, der kan leve op til den samme oplevelsesstyrke og slet ikke det utal af konceptkunstnere, hvis værker er forældet ved regeringsskifte, hvis de stadig eksisterer i folks bevidsthed til den tid overhovedet.

Tine Lindvig foto: Zenia Grynberg

Tines malerier er præget af generøs brug af farver, der ofte er meget stærke og på den måde fylder meget i bevidstheden hos tilskueren. Selve motiverne indeholder en eller anden form for fandenivoldskhed eller twist, der gør, at ingen kan lade være med at smile ved synet af dem. Kombinationen af den stærke farve og det twist gør, at motivet virker antidepressivt på mig.

Det var denne fascination af Tines værker, der langt om længe drev mig til Odense, hvor jeg fik mulighed for at møde og få talt med Tine personlig. Jeg kunne se, at ikke kun hendes malerier, men også synspunkter vil være interessante for alle, der tænker over kvaliteten i nutidskunst.

Tine Lindvig - 8 år 90 farver

Hvordan startede så den kunstneriske karriere?
- Jeg har altid tegnet og skrevet historier og omkring konfirmationsalderen, fik jeg mit første kamera, og siden har jeg været inkarneret fotoentusiast. Derudover har jeg været glad for at spille teater, arbejde med ler, lave smykker og spille musik. Så jeg har altid haft et behov for at udtrykke mig kreativt. Men jeg tror samtidig, jeg opfattede det som lige så meget en del af mig selv som at spise og trække vejret, at jeg slet ikke tænkte på, at jeg kunne gøre det til min levevej. Tanken om, at nogen skulle betale mig for at gøre noget, jeg ville have gjort under alle omstændigheder, faldt mig slet ikke ind.
Som helt ung fik Tine arbejde på reklamebureau, hvor de forskellige arbejdsopgaver fik hende til at udvikle de nødvendige håndværksmæssige teknikker i forhold til tegning, illustration og maleri.
”Det var i den grad learning by doing. Tusindvis af timers øvelse med forskellige teknikker og deadlines lærte mig først og fremmest håndværket, men også, at inspirationen ikke er noget, man skal gå og vente på, den kommer med arbejdet.

Alt sammen en del af det fundament, jeg senere kom til at bygge min kunstnerkarriere på.
Arbejdet på reklamebureau indhenter Tine med det faktum, at hun er nogle gange bange for, at folk tror, at hun tænker kommercielt, når hun skaber sine værker. Sådan er det ikke.
– Hvis jeg virkelig tænkte kommercielt, så malede jeg ikke de tidskrævende malerier, jeg gør nu. Så ville jeg i stedet lave nogle malerier, der var hurtige at lave, så jeg kunne få produceret en masse i en fart og solgt dem til en billig pris.
Og så fulgte jeg en skabelon, der sagde: Mere eller mindre abstrakt med nogle genkendelige figurer tilfældigt placeret, måske et par ord - og her er det meget vigtigt, at ordene er en slidt kliché! Noget, man har set så mange gange før, at det er helt trygt, som for eksempel LOVE, NEW YORK, BE TRUE TO YOURSELF og så videre.
Og så skulle billederne være ”bæææs”, som Anne Marie Helger siger, eller i sort, hvid og grå. Måske med en enkelt staffagefarve, og her taler vi en lille klat rød.

 

Det har været en meget populær skabelon til såkaldt kunst de senere år. Man har kunnet købe den type billeder i hundredvis til billige penge hos de store møbelkæder. Nu er det simpelthen blevet ophøjet til god kunst. Men det ændrer efter min mening ikke ved, at det er talentløs og intetsigende kunst for laveste fællesnævner. Det er kunstens junkfood. Sådan arbejder jeg ikke! Mit mål er selvfølgelig at sælge mine værker, men jeg tror på, at hvis jeg først og fremmest tilfredsstiller mine egne krav til et stykke kunst, så skal der nok være nogen derude, der føler sig ramt lige det rigtige sted.
Det, jeg virkelig brænder for, er først og fremmest at skrive nogle tekster og male nogle malerier, der er interessante for mig selv. Og det interesserer mig, når der er noget, der stritter lidt, noget der stikker ud fra resten i form eller indhold. Noget uventet, der får mig til at tænke Hov!  Jeg er vild med det skæve, det sære og den sorte humor. Jeg vil overraskes og undres, og når det så samtidig er veludført og lækkert at se på, så gør det mig i godt humør. Og det er vigtigt, for når jeg maler, skal jeg kunne holde ud at kigge på billedet i de mange, mange timer, det tager at male det.
For nylig var der en, der sagde, at mine malerier var antidepressive. Tidligere når folk spurgte, hvilken stil jeg malede i, havde jeg svært ved at forklare det, men man kunne måske kalde det antidepressionisme.”
Og det er sandelig det, Tines værker er! Jeg personlig får altid et lille kick af lykke, når jeg ser dem.

Se Tine Lindvig kunstnerprofil her.

 

nye artikler
Syre
Copenhagen Psych Fest leverede toppræstationer i øst og vest, nord og syd. Hele Staden blev omdannet til et hvepsebo af livsfarlig og livsbekræfigende lyd. Vi tog en tur i kanen. Here it goes:

læs mere

Ode til Enghave Station
Ode til Enghave Station - Nu er den død, Enghave Station, og med den en epoke.

læs mere

Everybody comes to Rick's
I hjertet af den ungarske hovedstad Budapest, lige ud til vandet, er at finde en museum-café. Mere usædvanlig er dens ejer, der også bestyrer tre restauranter, alle indenfor 100 meter af caféen. På sin vis er denne privat ...

læs mere

Event kalender
« August 2017
mantironstorfrelørsøn
123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031
Log ind