Kunsten stiger på Bryggen

×

Error message

  • Unable to create CTools CSS cache directory. Check the permissions on your files directory.
  • Unable to create CTools CSS cache directory. Check the permissions on your files directory.
  • Unable to create CTools CSS cache directory. Check the permissions on your files directory.
  • Unable to create CTools CSS cache directory. Check the permissions on your files directory.
Cristina Wilson

Islands Brygge har udviklet sit til et sandt kunstmekka. En af de fremmeste i kunstens tjeneste er Christina Wilson. I tæt parløb med sine kunstnere sætter hun nye dagsordener for den moderne kunst.

Der hænger stadig en umiskendelig duft af tungtlastede madpakker i gammeldags madkasser, knallerter med mælkekasser på bagagebæreren og støvetblåt arbejdstøj med mærker af hårdt slid, over Islands Brygge. Det er dog efterhånden en del år siden at avantgardistiske teaterfolk og fattige kunstnere begyndte af husere i de nedlagte

fabriksbygninger yderst på Bryggen og i dag er det tydeligt, at de kreative er kommet for at blive. Islands Brygge er blevet Københavns nye kunstcentrum og en række moderne gallerier har fundet grøde i Bryggens frugtbare jord.

Et af de mest dynamiske og nyskabende af slagsen er Galleri Christina Wilson. Hun har skabt et mekka for kunsten, lige på kanten af havnebassinet, lige midt på Bryggen.

Det var allerede i barndomsårene at en succesrige galleriejers interesse for billeder blev grundlagt. Christina Wilsons passion for kunsten stammer nemlig fra noget så trygt og fredfyldt som hendes barndoms week-endudflugter med familien. ‘Hver weekend vinteren igennem tog vi på museum. Kunsten blev en naturlig og vigtig del af min barndom’.

 

Barndommens billeder

Og med barndommens billeder på nethinden kunne intet stoppe den kunstglade pige med hovedet fuld af oliemaleri og skulptur. ‘Jeg interesserede mig meget for æstetik. Så tænkte jeg: Bare man kunne lave noget, hvor man bare interesserede sig for smukke ting’, fortæller Christina med et selvironisk smil. ‘Det måtte være sagen. Så søgte jeg ind på kunsthistorie og selvom det ikke kun var smukke ting jeg beskæftigede mig med og at det var hårdt arbejde, så blev det min skæbne’.

Ikke mange øjeblikke efter at Wilson havde lagt studiebøgerne på hylden og taget eksamen, kunne hun sætte sig til rette i en af Statens Museum for kunsts direktørstole. Den blev siden skiftet ud med en på Køge Skitsesamling og herfra sprang hun elegant videre til en stilling som assistent for den garvede og respekterede gallerist Susanne Ottesen. Tilbage på de bonede gulve blev det til en periode som udstillingsinspektør på Kunstforeningen Gl. Strand og her endte Christinas tour-de-force gennem den etablerede kunstverden. ‘Jeg sagde mit job op, fordi galleriverden havde fået et rigtigt godt greb i mig. Jeg fandt ud af at det var lige præcis det jeg ville’.

 

Springet fra sikkerheden

Springet fra sikkerhed i ansættelsen til livet som selvstændig gik i første omgang ganske smertefrit. ‘Det der er vigtigst for mig, det er at arbejde tæt sammen med kunstnerne. På kunstmuseerne arbejder man i kort tid intensivt med kunstnerne og så siger man farvel til dem igen. Jeg mødte mange fine mennesker, og forelskede mig dybt i deres værker. Så var det så ærgerligt skulle bevæge sig videre til den næste igen og igen’.

‘Det er en helt anden måde at gøre det på, når man har et galleri. Her handler det om det lange seje træk med den enkelte kunstner. Når man har startet et samarbejde med en kunstner, så er det et stort ansvar. Jeg lægger min sjæl og alt mit arbejde i at få det til at fungere. Det syes jeg er rigtigt, rigtigt sympatisk at arbejde på den måde. Jeg føler mig meget ansvarlig over for de kunstnere jeg arbejder sammen med. Det passer godt til mit temperament’.

Det var altså ikke med frygt og bæven at Christina kastede sig ud i galleribranchens benhårde kamp om kunstkronerne. Hun var blevet bidt af kunsten og satsningen blev derfor en ganske naturlig ting. Da galleriet havde knapt et halvt år på bagen og da sommer og ferie-tiden startede, gik salget dog godt og grundigt i stå. ‘Det var jo et stort ansvar, for nu havde jeg nogle mennesker i mit brød, der skulle leve af det her’. Wilson viste at hun var sig sit ansvar bevidst og tog det helt på egne skuldre. Bilen blev solgt, lejligheden belånt og privatforbruget skruet ned til under vågeblusset. ‘I den periode var jeg altså noget nervøs. Hold kæft hvor var vi fattige’.

 

Langt fra en guldgrube

Krisen blev vendt til fremgang og selv om Galleri Christina Wilson langt fra i dag er en guldgrube, så er der succes og fremgang at spore. Lige der hvor det er allervigtigst for Christina, nemlig hos kunstnerne.

For Christina Wilson er det den gensidige udveksling der er benzinen, der får kunstbilen til at rulle. Derfor er det blevet atelierbesøgene, der er omdrejningspunktet i Wilsons virke. ‘Det er her vi diskuterer værkerne, beslutter hvad der er godt at have med på udstillingen. Det er en venskabelig og ligeværdig arbejdsproces. Det er en stor glæde at være så tæt på kunstnernes værker. Det er altid mig der ser dem først. Der har fingrene ned i dem hele tiden’

‘Det er også arbejdet på det helt personlige plan. At kunne sige: Hør her, du arbejder for meget, tag en pause’. For mig er det jo lige så vigtigt at kunstneren som person har det bedst muligt. ‘Jeg plejer at sige til kunstneren: ‘Fremover, så er det din mor og mig, der er mest interesseret i dig’’.

 

Internationale stjerner

Christina havde i årene som museumsdirektør skabt en mental liste over kunstnere, det ville være en drøm at arbejde sammen med. ‘Der var selvfølgelig en del internationale stjerner blandt. Men jeg kunne godt se, at det var vigtigt at have nogle kunstnere, som galleriet kunne udvikle sig sammen med’.

‘Jeg har altid været meget interesseret i værker, der har en politisk snert og samtidig kan jeg godt lide værket i sig selv. Jeg er ikke så meget for de meget fortænkte værker. Kunsten skal være nem at gå til. Jeg hader fortænkthed, snobbethed og opstyltethed. Det bærer mine kunstnere også præg af. Det er ting der er vedkommende for en masse mennesker og der er et ‘værk’, man kan tage og føle på. Man skal føle, der er en indre nødvendighed’.

Wilson lagde ud i fin stil i de store lyse lokaler i Sturlasgade. En af dem der både kunne det politiske og det følsomme var kunstneren Kirstine Roepstorff og netop derfor fik hun lov til at åbne ballet. ‘Roepstorff arbejder med magtstrukturer, både globalt og lokalt. Både storpolitisk og kønsspecifikt. Hun har en evne, som ikke særlig mange har, nemlig at hun kan lege sig til tingene. Hun har en skaberglæde og en fortælleevne, der gør hende unik’.

 

Vor tids Picasso

John Koerner fulgte forrygende trop med malerier og installation. Wilson tøver ikke et øjeblik med at kalde ham for vor tids Picasso. ‘Koerner har sin helt egen verden. Han fortæller og maler så det er en drøm og har splinten i øjet. Der er en naturlighed over hans arbejde og man kan mærke at det er bare sådan han er inde i hovedet. Sådan ser verden ud for John. Nogen gange så tænker jeg, ham og Picasso, de har den der utrolige skaberevne til fælles. Med dem begge to bliver man altid overrasket’.

Videokunstneren Jesper Just er ligeledes blevet en af galleriets faste indslag.

Da jeg talte med Jesper første gang, havde han svært med at sælge sine videoer. Nu er han galleriets største sællert. Han kom ud fra Kunstakademiet sidste år og er allerede i gang med en international karriere.

Det er altså både det legende lette og de tunge politiske budskaber der kendetegner galleriets kunstnere. Netop denne blanding har gjort at flere af Wilsons kunstnere er nu i godt i gang med at skabe internationale karrierer.

 

En Aha-oplevelse

‘Jeg synes det er vigtigt at kunsten også fungerer som ideologikritik. Hvis du læser en samfundsvidenskabelig lærebog, så får man en masse informationer om hvordan samfundet er skruet sammen. De samme ting kan man se, når man ser på kunst. Kunsten kan give nogle overraskende indgangsvinkler. Kunsten skaber nogle anderledes koblinger’.

‘Hvis kunsten er rigtig god, så kan man få en decideret Aha-oplevelse. En oplevelse, hvor man er lige ved at gå bagover, fordi det er så fantastisk.Det sker jo meget sjældent. Men har man haft en sådan oplevelse, så føler man sig som et virkeligt rigt menneske. I meget meget lang tid efter. Føler der er nogle ting der er faldet på plads. At der er en ny dimension der har åbnet sig. Det der er fascinerende, det er når kunsten giver mere plads i hovedet. Når kunsten er øjenåbnende’.

 

Side om side med verdenslederne

‘Det er jo derfor jeg ofte tænker om de gode kunstnere: Det er den slags mennesker der skulle side side om side med verdens statsledere. De har en indsigt som verdenssamfundet kunne have stor gavn af’.

Lige midt i verdenssamfundet ligger Islands Brygge. Og det er her Christina Wilson har valgt at leve sit liv for kunsten: ‘Jeg har boet på Bryggen i 12 år. Derfor var det naturligt for mig at vælge netop Bryggen, da jeg skulle åbne galleri. Der var allerede en del andre eksperimenterende gallerier herude. Det var ved at blive det nye galleristed. Så gjorde jeg det, som mange andre gallerifolk gør, i andre storbyer. Finder et gallerier uden for centrum’.

‘Man bliver automatisk meget integreret i lokalsamfundet herude. Alle har været meget entusiastiske og hjælpsomme. Men man kan også blive en anelse skræmt af alle de nye ting der foregår herude’.

 

En fisk i vandet

‘Før i tiden var det jo ren Klondyke at gå rundt herude. Hver anden weekend var vores vej afspærret fordi der var filmoptagelser. Man synes det var helt fantastisk. Det gamle København. Helt uberørt. Nu er her jo begyndt at blive rigtigt shinet op.

Som Brygge-boer følte man sig før i tiden som en fisk i vandet. Man havde hele havnefronten for sig selv. Nu går der g-strengsdamer rundt lige uden for mit vindue og der grilles ivrigt døgnet rundt. Men midt i det sentimentale glæder Wilson sig over at kvarteret har fået nyt liv og at hendes galleri er blevet en del af den udvikling.

På Islands Brygge er det nemlig som om det er lykkedes at finde en sameksistens mellem gallerier, hippe cafeer og fusionsrestauranter og så de solidt tilrøgede bodegaer og de klassiske købmandsbutikkers tidløse ro. Som et slags stille og storslået socialt eksperiment trives badebukseklædte trendsættere med ghettoblasteren fuld af tidens nyeste toner hånd i hånd med fabriksarbejderen på vej hjem til tidlig middag med brun sovs. Der er her, så meget plads, at selv det det mest massive forsøg på at opgradere på forunderlig vis drukner i kilometervis af brunstenshuse og ingen er i tvivl om at Bryggens nationalret stadig er velstegte krebinetter med godt gennemkogte kartofler.

 

Comments

Christina Wilsons galleri kan nu findes på følgende adresse;

Galleri Christina Wilson
Esplanaden 8 B
DK-1263 Copenhagen K
Denmark
T : +45 3254 5206
E : gcw@christinawilson.net

Event kalender

Su Mo Tu We Th Fr Sa
27
28
29
30
31
1
2
 
 
 
 
 
 
 
3
4
5
6
7
8
9
 
 
 
 
 
 
 
10
11
12
13
14
15
16
 
 
 
 
 
 
 
17
18
19
20
21
22
23
 
 
 
 
 
 
 
24
25
26
27
28
29
30
 
 
 
 
 
 
 

Bliv en forfatter!

Bliv en forfatter!