Louise Kristensen foredrag tilbud

Kunsten i undervisning og specialpædagogik

cph-art tilbyder en række foredrag og workshops om kunst og kunstpædagogik, der er interessante både til elever, studerende, undervisere og pædagogisk personale. Foredrag efter aftale kan tilpasses til det enkelte institutions behov.

Del

Foredrag:

Kunstudøvelse og æstetik i samværet med mennesker med svære funktionsnedsættelser

På Døvblindecentret i Aalborg havde jeg som kontaktelev en døvblindfødt ung mand, som havde en synsrest, som han var lidenskabeligt optaget af i sin hverdag. Sammen med ham indgik jeg i et eksperimenterende samarbejde om en lang række malerier, som til sidst udmundede i en udstilling. Responsen fra de pædagoger og lærere, som havde kendt ham i årevis lød på, at han efter vores billedkunst-eksperiment var blevet en gladere og mere samarbejdsorienteret ung mand. Der var altså sket noget undervejs i eksperimentet, som havde virket. I dette foredrag vil vi se eksempler på, hvordan det er muligt at introducere kreativt samvær i hverdagen – også uden at vide en hel masse om kunst! Jeg vil under foredraget vise billedeksempler fra min egen undervisning.

Et teoretisk syn på æstetik og kunstnerisk udøvelse i samværet

Selvom man har interessen og drivet for at lave billeder, musik eller dans sammen med mennesker med svære funktionsnedsættelser, kan det til tider være svært at finde den rette indfaldsvinkel. Hvorfor overhovedet være kreativ sammen? Er det for at skabe noget smukt? For at styrke motorikken? Selvbevidstheden? Eller bare have det sjovt?

Dette foredrag tegner nogle overordnede teoretiske retningslinjer for kreativt samvær samt viden om æstetik og æstetiske processer som inspirationskilde, før man finder farverne eller danseskoene frem. 

Depressionens tidsalder

20% af alle danskere bliver i dag på et eller andet tidspunkt i deres liv ramt af depression, og mange får tilbudt medicin, som kun i nogle tilfælde har en positiv effekt. De allersværeste tilfælde munder ud i førtidspensionering og i værste fald selvmord.

Foredraget sætter fokus på, hvorfor så mange bliver ramt af depression, hvilke konsekvenser det har for den depressionsramte, og for de pårørende. Mange børn og unge bliver også ramt af sygdommen, og det betyder til tider livslang medicinering fra en tidlig alder. Imidlertid findes der virkningsfulde alternativer til den antidepressive medicin, som ofte medfører ubehagelige bivirkninger. Disse alternativer skal man blot selv opsøge som patient, og det kan være svært, når man først er ramt af den lammende tilstand, som depressionen er.

Foredraget tager udgangspunkt i egne erfaringer med sygdommene depression og BDD. Jeg arbejder aktuelt på en novellesamling om menneskers mangeartede oplevelser af sygdommen med en uhøjtidelig og humoristisk indfaldsvinkel til emnet.

Dette foredrag henvender sig til alle interesserede og tilbydes både til større børn og voksne på skoler og uddannelsesinstitutioner. Foredraget tilbydes også med en indfaldsvinkel til problematikkerne mobning eller stress.

Poul Gernes på Herlev Hospital

Poul Gernes udsmykkede vægge, lokaler, auditorier, toiletter, stuer og gange på hospitalet med vidunderlige farver, geometriske former og farvemættede flader for at styrke patienternes velbefindende. Gernes mente, at farver har indvirkning på den menneskelige psyke, og at kunstneren har et socialt ansvar, og denne holdning smelter sammen i hans livsværk på Herlev Hospital.

Foredraget kan finde sted på hospitalets offentligt tilgængelige områder, eller med billedmateriale på din arbejdsplads eller din klasse.

Workshops:

Billedværkstedet – skabende aktivitet og samvær med mennesker med svære funktionsnedsættelser.

Workshoppen tager udgangspunkt i de rammer, som allerede er til stede på din arbejdsplads eller uddannelsesinstitution. Mit udgangspunkt er, at alle, som synes det er sjovt at være kreativ kan være med, uanset funktionsnedsættelsen.

Gode materialer at begynde med kan være: Pensler, acrylfarver, goucahe, akvarel, bøttepapir, akvarelpapir, lærred, karton, pap, ler etc.

Samplet maleri for elever og billedkunststuderende

"Samplet" betyder "lånt, stjålet eller hentet fra andre sammenhænge. Det kan være billeder, tekst og musik.

"Samplet" maleri er et billede med mange små og større billeder på, eller med tekst på.

Der kan også være skrift, collage, mønstre og spray på. Hovedsagen er blot at alle disse elementer kommer til at fremstå som en helhed – et flot maleri. Eller et maleri med et særligt budskab.

Der er altid én ting, der fylder mest: Temaet. Det kan være et billede af dig selv, din mor, dit idol, dit yndlingsdyr og meget, meget andet. Bare du har et foto af det, du kan overføre til en overhead-transperant.

Foredragene kan tilpasses til:

Underviseren, der søger ny inspiration

Den studerende, der gerne vil have nye vinkler på sit fag

Medarbejdere på bosteder, institutioner, fritidsklubber etc.

Andre arrangementer:

Har I temauge, personaledag, fællesmøde eller lignende, hvor der kunne ønskes et oplæg med udgangspunkt i noget af det ovenstående, er I velkommen til at kontakte mig for en løsning, der passer til netop jeres arrangement.

nye artikler
Syre
Copenhagen Psych Fest leverede toppræstationer i øst og vest, nord og syd. Hele Staden blev omdannet til et hvepsebo af livsfarlig og livsbekræfigende lyd. Vi tog en tur i kanen. Here it goes:

læs mere

Ode til Enghave Station
Ode til Enghave Station - Nu er den død, Enghave Station, og med den en epoke.

læs mere

Everybody comes to Rick's
I hjertet af den ungarske hovedstad Budapest, lige ud til vandet, er at finde en museum-café. Mere usædvanlig er dens ejer, der også bestyrer tre restauranter, alle indenfor 100 meter af caféen. På sin vis er denne privat ...

læs mere

Event kalender
« August 2017
mantironstorfrelørsøn
123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031
Log ind