Kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V) Foto: Zenia Grynberg

Kulturen er big business for København

Støtte eller investering? Kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V) om kultur økonomi og turisme

Vi ved alle sammen at turisme skaber reel værdi for byen. Under den Socialdemokratiske borgmester Frank Jensen blev budgettet til kulturen i København skåret ned med 60% om året. Nogle vil synes at det er godt, andre vil synes at det er skidt. Jeg har taget en snak med byens Kulturborgmester Pia Allerslev fra Venstre for at finde ud af, hvad byen er gået glip af på grund af disse nedskæringer og hvad det er, der skal til for at få flere turister til København. Samtidig fik jeg et mere nuanceret billede af "kulturstøtte". ”Kulturstøtte”, der i mange tilfælde med rette burde kaldes for "risikovillig kapital", der giver store indsprøjtninger til byens samlet økonomi.

PA: Noget af det, jeg synes, er allervigtigste, er at København bliver en by, som man tilvælger. En by, som er interessant at besøge, hvor det foregår ting, hvor det er pænt og trygt. Og meget af det kan vi gøre fra kommunens side. Vi kan investere i forskellige events og begivenheder, vi kan investere i at tiltrække konferencer og større arrangementer til byen. Vi kan også investere i tryghed, og i det at her er rent og pænt.

Kommunale budgetter og kultur i København

ZG: Er det mange ressourcer der bliver brugt på kulturliv i København?

PA: Overborgmesteren render rundt og praler af, at vi er på forside af ”Monocle” og det er fint at være i ”Monocle” men det gør det ikke alene. Det handler jo om, at man bliver ved med at være en fed by. Det er jo ikke fordi København har investeret rigtig rigtig meget i kulturlivet at vi er der. Vi er jo kommet på trods. Vi er jo kommet der fordi det er rigtig mange dygtige kunstnere og eventmagere, som har fået lille bitte smule ud af kommunen, måske. Og så har de selv skabt deres forretning. Og det er noget, som man burde snakke vidt og bred om. At København har en kreativ gruppe af mennesker, som etablerer store festivaler og store begivenheder. Alt muligt spændende foregår i byen uden at vi som kommune overhovedet hjælper til med andet end lillebitte beløb. Så når Frank Jensen står og tar’ æren for at København er en fed by og at det er den blevet efter han blev overborgmester, så har jeg det sådan: Ej! Det har intet med ham at gøre. Det har heller ikke ret meget med mig at gøre, fordi den økonomiske investering er nærmest lig nul. Tidligere havde vi haft 10 mil. om året til at investere i de forskellige events og begivenheder, det er nu sat ned til 4 mil. Så har man heller ikke fra overborgmesterens side været interesseret i være ved med at være et fedt kultur mekka, som folk søger til. Det handler om at man skal have erhvervslivet endnu mere på banen, og hvis staten siger, at det at investere i kultur er også velgørenhed, så er det fint for mig.

ZG: Det vil sige at den røde regering på Rådhuset alligevel ikke så kulturvenlig, som mange går rundt og tror? 

PA: Det er de ikke. Det er blevet skåret ned på kulturbudgetterne de sidste 4 år. Det blev bygget på idrætshaller, og det er, selvfølgeligdejlig, men er ikke kommet et øre til kulturlivet.

Risikovillig kapital og den økonomiske gevinst: "Jeg ser det som investering, jeg ser det ikke som støtte."

PA: Det foregår rigtig, rigtig meget i København, og vi understøtter en del af det. Ikke nok, fordi der er ikke nok penge til kulturlivet, som jeg synes er væsentlig. Jeg kan se events og begivenheder, der ikke finder sted i København, fordi vi ikke har investeret i dem.

For mig at se, handler det ikke om at vi bare hovedløs skal støtte en helt masse eksperimenterende kunst, men vi skal støtte der, hvor vi kan se at det er potentiale i forhold til turisme.

ZG: Måske skal man heller ikke kalde det for støtte, men for risikovillig kapital?

PA: Når det er blevet investeret i store begivenheder, ifølge beregninger, der er lavet, får byen som helhed pengene mindst 3 gange igen.

Når vi har inviteret i WM i landevejscykling, som der blev afholdt for 3 år siden i København, der fik vi de penge 5 – 7 gange tilbage. Der er 400.000 mennesker, der kom til København og var en del af byen i 2- 3- 4 dage.

Copenhagen Jazz festival – der bruger vi 1.000.000 kr. om året. Til Jazz Festival kommer der rigtig mange internationale turister. Her får vi meget mere end de 3 gange igen.

Det synes jeg er en rigtig godt forretning, der placerer København og Danmark på verdenskortet, men også skaber omsætning til byen.

Blot til nfo: Maja Lærke Maash bragt følgende tal i Politiken d. 9. juli. 2013: ”I 2011 betød det en øget turistomsætning på 47 millioner kroner, oplyser Wonderful Copenhagen.” (http://politiken.dk/ibyen/nyheder/fokus/copenhagenjazzfestival/ECE2018867/koebenhavn-tjener-millioner-paa-jazzelskere/ ) Så mere end 3 gange igen er sandelig MEGET mildt sagt!

PA: Mange af de begivenheder, der foregår i København, de ville ikke finde sted, hvis ikke erhvervslivet havde investeret i det, eller hjulpet til. Et stort, stort sportsarrangement, som Ironman, der foregår i København en gang om året, har en hovedsponsor, der hedder KMD Danmark, og 5- -6 andre mindre sponsorer. Vi investerer en halv million i det, hvilken er ikke ret meget, hvis vi tænker på, at det er 3.000 deltagere og cirka tredjedel af dem kommer fra udlandet, og hver af deltagere der kommer, har mindst en hjælper eller ”påhæng” med. De bor her minimum i 2 dage, og de fleste i 3 – 4 dage. Så den halve million, som vi bruger på Ironman, får byen mange gange tilbage igen. Samtidig giver vi også Københavnerne en oplevelse.

De små begivenheder, de tiltrækker også. F.eks. Distortion, som tiltrækker også 300.000 – 400.000 unge. Den har vi holdt hånden over, og har sagt at det er den vigtige begivenhed i København. Selv om det nok ikke er erhvervsturister, der kommer herover, men der kommer rigtig mange unge mennesker.

Jeg har det altid sådan, når vi kigger på og vurderer forskellige projekter, om det er nogle interessante eller ej, så er det vigtigste parameter for mig: Hvad får københavnere ud af det? Er det noget i det for dem?

Det kan være, at mange af de penge, der kom med WM i landevejs cykling, de lander i statskassen i form af skatter, men vi er med til at skabe omsætning til byen. Vi er med til at skabe arbejdspladser og den gode stemning af at det er fed by, det her.

Konkurrenceevne og moms

PA: Der hvor vi har udfordring er momsfritagelsesdelen, når vi sammenligner priser med resten af Europa. Jeg taler med hotelejere i København, der fortæller mig, hvordan de mister kunder til Malmø, fordi folk vælger at placere de store konferenser der, i stedet for København. De flyver til København, tager toget og så lægger de alle kronerne der, i stedet for at lægge dem i Danmark. Den diskussion har jeg haft både med min egen regering og med nuværende regering. Spurgt, om de ku’ begynde at se på det her. Og det er ikke vilje til det, hverken fra den ene eller den anden side. Men vi bliver nød til at blive ved med at råbe op. HORESTA og andre organisationer bliver nød til at fortsat gøre opmærksom på, at det er skævvridning her. Jeg tror, hvis man havde lavet beregning på hvor meget ekstra omsætning man kan få så vil man se at de penge komme ind igen. Hvis man nu sænkede momsen med de her 10%, så vil de penge komme ind igen i øget omsætning. Og det er helt håbløs, at vi ikke ser de penge, som investering, og ikke som penge, som man skal bare have ned i statskassen.

Noget andet, der skal til, at vi er mere opsøgende ude i den store verden. At vi bliver bedre til at sælge konferencer, at vi bliver bedre til at promovere den almindelige turisme.

Hvordan er det, der går med markedsføring af København og landet i hele taget?

PA: Her handler det om: hvad kan vi gøre fra kommunens side, og hvad gør staten. Jeg synes det var ærgerlig at man har nedlagt markedsføringsfonden. Den var med til at gøre at vi fik flere kræfter, flere muligheder og muskler at spille med, når vi kom ud. Københavns kommune har ikke et selvstændigt turistbudget. Budget, som handler om markedsføring af København som sådan. Det må vi selv finde i vores små kasser rundt omkring. Vi giver nogle penge til Wonderful Copenhagen, så de kan stå for noget af det, resten sejler lidt rundt, men vi har ikke noget budget, hvor vi kan sige: nu smider vi en million kroner i benhård markedsføring i forhold til Rusland. Det gør vi ikke fordi, det tror vi at Wonderful Copenhagen håndterer det, eller staten håndterer det, eller Visit Danmark håndterer det. Men vi kan bare se, at det ikke bliver håndteret godt nok. Fordi det er stadigvæk ikke den antal af turister i København både fra Rusland og fra Kina, som vi kan se, at det er potentiale for. Hvis de kan flyve til Norge, så kan de også flyve til Danmark. Jeg har haft en del snak med de russiske organisationer, som siger: "Det er rigtig mange der vil komme hertil, men de tar’ til Norge i stedet for. Fordi i Norge bliver man behandlet meget bedre, fordi der er man mere aktiv på tiltrækningsfronten." Og det er der, den store udfordring er.

ZG: Det samme fandt jeg også ud af, da jeg talte med Keen Heick-Abildhauge om hans fotoprojekt: http://www.cph-art.dk/content/ruslands-100-%C3%A5r-keens-fotografier-og-erfaringer#Norge

PA: Hvis det er noget vi kan gøre, især her i indre by, så er det at sørge for at information er tilgængelig på restauranter, caféer og i butikker også og især på russisk og kinesisk - det var jeg i dialog med restauratørerne om. For det er de to lande, hvor vi kan se, at det er allerfleste der ikke taler engelsk. De kan hverken læse eller forstå engelsk, og så hjælper det ikke, at vi prøver at kommunikere på engelsk, hvis de ikke forstår det.

I stedet for de glitrede papirer, rapporter og projekter så tror jeg, man i højere grad skal have godt gammeldags salg. Godt gammeldags benarbejde: Hvor man er ude, hvor man taler, hvor man præsenterer og hvor man leverer varen. Hvor man derudover bruger rigtig, rigtig mange af de ressourcepersoner, som vi har i landet, der taler et andet sprog end dansk og engelsk, for den sags skyld. At vi bruger de russer vi har, de kinesere vi har, de østeuropæere vi har, at vi bruger dem til at promovere også på de præmisser, der er nu engang er i de enkelte lande rundt omkring. Vi kan ikke tro, at vi kan komme med den danske måde at gøre tingene på og så komme igennem.

Københavns Filmfond

Københavns Filmfond har over tre år et samlet budget på 35 mio. kr. til at støtte internationale filmproduktioner i København. Støtten gives som erhvervsstøtte med krav om, at de udenlandske produktionsselskaber selv lægger det dobbelte beløb i byen.

ZG: Vil du fortælle mere om Københavns Filmfond? Hvad er hensigten og hvad får København ud af det?

PA: Jeg har etableret Københavns Filmfond. Det er ikke en kulturstøtte. Det handler om beskæftigelse og ikke andet. Vi vurderer ikke det kulturelle niveau på filmen. Vi ser på:
1. Giver den omsætning? Er den god til at hive masser af penge hjem?
2. Får vi nogle af de penge tilbage igen?
3. Den sidste ting, vi kigger på: er der potentiale i forhold til film-turismen i den?
Det er de tre parametre, som vi kigger på, hver gang vi går ind og investerer i disse film eller TV serier, der kommer hertil.

Vi har lige haft Barnaby på besøg. Jeg fik lov til at møde filmholdet og fik lov til at være en formiddag på filmoptagelser. Det er vild spændende og vild fed at se, at de vælger at placere deres optagelse, hele den episode af Barnaby her i København. Episoden handler om København med masser af flotte billeder fra København og hovedstadsregionen. Og en af grundene til de er her, det er at vi har Københavns Filmfond, og at vi kan investere nogle penge i deres produktion. Men vi får jo ubetalelig reklame! Den bliver jo set af alle Briterne, og i rigtig mange andre lande. De penge får vi så tilbage igen. Både det, der sælger og det, der kommer tilbage af turisme.

ZG: Her kan man tænke over, hvor mange penge har Inspektor Morse skaffet til Oxford og ”Da Vinci mysteriet” til Paris.

PA: Og Wallander til Sverige, som lige pludselig blev til et sted, hvor man tar’ hen.

Så spørgsmålet, hvordan bliver pengene brugt. Jeg kunne ikke få staten til at investere i filmfonden, selv om de er medfinansierende på Filmfonden i Fyn og i Århus, fordi det er nogle gamle amts midler, som de har beholdt inde i finansloven. Og det er helt mærkelig, for vi kan se, at vi har skabt arbejdspladser til Danmark. Det er ikke kun i København vi skaber arbejdspladser. Så det er helt håbløst, at staten ikke vil være med. De kunne have kommet ind med 5 mio. Og så alle havde været glade. Det er allerede NU, har de fået disse penge ind igen. Siden filmfonden startede havde vi allerede 3 optagelser i København, som ellers ikke ville være optaget her. Vi har f.eks. en dansk produceret film, der skal sendes til udlandet, hvor der var allerede blevet booket et sted i Budapest, med slot og forskellige andre ting, men da producenten opdager, at han kan få investeringen fra filmfonden, så flyttede han hele produktionen tilbage til Danmark. Det er altså danske arbejdspladser, der blev bevaret her. Ellers havde han hyret de ungarske filmfolk, og lys, og lyd, og alt andet. Alt det, det lejer han i Danmark i stedet for. Og det er DET filmfonden kan. Det er DET, der er med til at fastholde og skabe nye arbejdspladser i Danmark, skabe opmærksomhed omkring København.

Vi kan jo se, at for hver 100 jobs, der blev skabt i provinsen, så genererer det 7 jobs i København og hovedstatsområdet. Men hver gang vi etablerer 100 jobs i hovedstats området, så genererer det 20 jobs ude i provinsen. Det er næsten 3 gang så godt forretning, at man skaffer beskæftigelse i København, så det kaster mere af sig, end det gør det, hvis vi bruger resurser til at etablere forretning i provinsen. Det giver ikke så meget i øvrigt, som afkast. Dette er OECD beregning for København.

Foto: Zenia Grynberg

 

nye artikler
Syre
Copenhagen Psych Fest leverede toppræstationer i øst og vest, nord og syd. Hele Staden blev omdannet til et hvepsebo af livsfarlig og livsbekræfigende lyd. Vi tog en tur i kanen. Here it goes:

læs mere

Ode til Enghave Station
Ode til Enghave Station - Nu er den død, Enghave Station, og med den en epoke.

læs mere

Everybody comes to Rick's
I hjertet af den ungarske hovedstad Budapest, lige ud til vandet, er at finde en museum-café. Mere usædvanlig er dens ejer, der også bestyrer tre restauranter, alle indenfor 100 meter af caféen. På sin vis er denne privat ...

læs mere

Event kalender
« August 2017
mantironstorfrelørsøn
123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031
Log ind