Klimakunsten i det offentlige rum

KLIMAKUNSTEN I DET OFFENTLIGE RUM

af Louise Kristensen og Zenia Grynberg

Del

Topmødet har givet anledning til at København har eksploderet i et overflødighedshorn af klimaorienteret kunst, som har sandsynligvis har til formål at oplyse om konsekvenserne af den globale opvarmning og inspirere til løsninger. Udstillingen af klimakunsten finder sted på museer, institutioner og ikke mindst i det offentlige rum, hvor beskueren konfronteres med forskelige optikker på den øjeblikkelige situation, og den fremtidige ifølge visse klimatologiske beregninger. Når man går i byen som herboende københavner eller klimatopmøde-gæst, kan man ikke undgå at blive konfronteret med værkerne.

Omkring søerne fortæller en linje af højtplacerede blinkende røde dioder i træer og lygtepæle om vandstandens højde ved en havstigning, og det samme formål har kunstnerduoen Haubitz & Zoche´s blå linje bemalet på Københavns stenbro. Kunstnerduoen har samtidig placeret en stærk projektør i Skt. Nikolaj kirkes tårn, som derved illuminerer et ensomt fyrtårn midt i vandmasserne. Disse enkle værker er konkrete og aktiverer øjeblikkeligt det indre øje, så man ser de druknede bygninger for sig, og man får rent faktisk lyst til i desperation at bryde ind i den uendelige talerække på topmødet og råbe: "Gør for helvede noget nu! Bliv enige! Find en løsning der virker!" Det er et værk, der fortæller om en konsekvens fremfør en dikteret løsningsmodel i personificering af en lysende radiator, der fortæller, at vi bør skrue ned for varmen (det ved vi godt) eller talende skraldehoveder, som repræsenterer forskellige holdninger til klimaproblematikken (vi ved, de er mange!)

Som rejsende på Vestamagerlinjen med den københavnske metro har man udsigt til værkerne omkring Bellacentret og i Ørestaden i forbindelse med udstillingen "Glowing Climate", hvor et af de mest opsigtsvækkende værker, Jens Galschiøts "Flygtninge" med blafrende slør og tomme blikke rettet mod Bellacentret, får os til at undre os mere over ligheden med Påskeøernes kæmpeansigter end til en klimamæssig erkendelse.  Dette værk, såvel som mange andre af de, i byrummet synlige kunstværker, fremhæver det selvmodsigende i nødvendigheden i at oplyse værkerne med elektrisk lys (deraf måske den tvetydige titel - Glødende klima / Lysende klima?) Vi kan ikke rigtig ryste følelsen af at der sidder en eller anden oplevelsesøkonomi-orienteret politiker i toppen af udstilingen og har tænkt, at "nu brander vi byen bigtime, så hele verden kan se vor kreative, vi er i København, og topmødegæsterne skal pinedød have det lige i fjæset med alt det lys!"

Det mest omfattende værk, vi har mødt som klimakunst-turister i København, har dog været de allestedsnærværende Cool Globes, en lang række af bemalede globeskulpturer rundt omkring i byen - Lufthavnen, Ørestaden, Nørreport Metro, Balla Center og Kgs. Nytorv, med kontinenternes konturer i relief, en skabelon, som kunstnere over hele verden har fået som grundlag for fortolkning af deres optik på klimaproblematikken. Desværre er de med ganske få undtagelser omtrent lige så kunstnerisk interessante som de små bemalede køer, man kan udsmykke sit hjem med, jeg har ihvertfald fornemmelsen af at de opererer under samme princip. Jo, der er blomster, mosaikker, fisk og frugtbarhedsvisioner - illustrationer, der skal animere til handling og optimisme, og det er altsammen meget sympatisk, men kunstnerisk bevæger jeg i mig i det store hele ikke udover fornemmelsen af et dårligt bemalet samlesæt. Frodo Mikkelsen og Gregers Albrechtsens gul-sorte, trøstesløse, post-apokalyptiske klode udgør dog en undtagelse. De blanke, sortmalede kontinenter fungerer som et spejl, beskueren kan se sig selv i, og dermed se sig som både en del af problemet og dets løsning. Den rager i sin veludførthed og kunstneriske enkelthed langt op over de andre og får det til at løbe koldt ned ad ryggen. Endnu et eksempel på, hvordan den globale opvarmnings konsekvenser manifesteret i et simpelt og gedigent stykke kunstnerisk håndværk, rækker langt ind i følelsernes dybder i modsætning til de velmenende råd, som præsenteres på de øvrige globers tekst-tavler.
bemalet skabelon Kongens Nytorv

Netop her anskueliggøres den markante forskel mellem et virkningsfuldt kunstværk, og de bemalede skabeloner, hvis oplysende budskaber ligesåvel kunne trykkes på pjecer og plancher til virksomheder og private, når der skal tages nye tiltag i hus og hjem. For eksempel sætter Alice Sharie Revelskis globe fokus på varmeabsorberende hustage, en problemstilling, som må siges at være relevant for husejere, der måske overvejer at udskifte taget på sit hus, og i den forbindelse må vi håbe, at mange husejere vil bese denne globe, for spørgsmålet "Hvor hot er dit tag?" bliver først aktuelt i den forbindelse, medmindre kommuner og ejendomsadministratorer vælger at tage kampen op som deres bidrag til et bedre globalt klima.

hybridbiler cool globe, Kongens Nytorv

Der opstår til tider den komiske effekt i et sådant kollektivt bestillingsarbejde, at beskueren får fornemmelsen af at være vidne til at kunstneren er blevet betalt for et stykke arbejde, som er en opgave, der krævede en her-og-nu løsning fra bestillerens hånd, og dermed kan gå hen og blive en stor joke. Den følelse havde ved synet af Danmarks bidrag til de bemalede Berlin-bjørne, hvor vort nationale særpræg blev illustreret ved en marguerit-bestrøet bjørn og indskriften "Rødgrød med fløde". Og den samme fornemmelse står man med, når planeten Jorden bliver omdannet til en lyserød sparegris med tryne og ører og plamager af kontinenter i æblegrønt. Mere sørgeligt er det dog, når der forekommer misvisende tekst på globerne, som i tilfældet med Vincent Grechs globe, som perspektiverer brugen af hybridbiler. Teksten fortæller her, at hybridbiler udleder 80% mindre CO2 end almindelige biler, men det nævnes ikke at hybridbilens elektricitet nødvendigvis også må komme et sted fra og at den, når den ikke kører på el, kører på benzin, som i sagens natur er ligeså forurenende som det plejer. I sådan et tilfælde står man virkelig med følelsen af at være vidne til en unuanceret kunstnerisk hovsa-løsning. En bunden opgave inden for en given ramme kan være superspændende, når man undersøger udtryksformer som kunstner, men i resultatet fremstår de sjældent som andet og mere end øvelser og studier. Men det er det overordnede indtryk af byrummets klimakunst - øvelser, studier, brudstykker af brainstorms, indfald, dårligt håndværk og enkelte fuldendte værker, der styrker fantasien og erkendelsen. Bottom line: Hvis man leverer et stykke bestillingsarbejde, bør man i det mindste gøre sig den umage at levere et stykke ordentligt håndværk!

Carol Giannasi, cool globe, Lufthavn

P.S. :  Som en god overraskelse opleves de to glober, som man kan få øje på i Lufthavnen. Til forskel for de fleste, rummer de en god portion af hæderligt håndværk. Carol Giannasis globe, der er lavet af genbrugsmaterialer både smuk og lever op til formålet uden at være belærende på nogle måder. Den er der bare og beskueren kan finde en snes af fine detaljer samt være inspireret til at genbruge nogle af sine egne aflagte ting på en kreativ måde. Jonas Phils motiv udnytter globens form til at forstærke den tredimensionele effekt, som han vil opnå ved at male ormehuller at forskellige former og dimensioner. Man kan ikke umiddelbart linke dem til klima på det følelsesmæssige plan, dog bliver de ikke mindre fascinerende af det. Man kan finde både skønne og grimme vinkler og man trækker ikke på skulderen med tanken: "og hvad så?" mens man går forbi den.

Jonas Phil cool globe, Lufthavn, Metro.

foto: Louise Kristensen, Anders Weile

 

Kommentarer

Næe det er det ikke... udsmykkede glober har noget med kunst at gøre, men er ikke kunst... også selv om de er udsmykket af kunstnere...
Da det primærer formål er andet end kunst, og emnet har været bundet... opfylder de ikke definationen for kunst... men holdkæft hvor er de flotte...

admin's picture

Mange uinteressante, en del ganske grimme ...

Kunst eller ej? Det afgøres vel af værkets kvalitet og ikke emne. Hvis man tænker tilbage i tiden, så de fleste store klassiske værker blev lavet på bestilling. Bestilling af kirken, af magthavere, af byrådet. Tænk på Michelangelos "David" i Firenze.

Kære gæst (og alle andre kunst-interesserede)

I kølvandet på Asgers artikel, som betragter begrebet kunst ud fra en filosofisk vinkel, synes jeg det kunne være interessant at tage temperaturen (nu vi er i klimaterminologien)på hvad kunst er, kan og skal ifølge dette sites brugere, hvoraf mange er udøvende kunstnere. Begreber er flydende og ændrer sig hele tiden ud fra tidens ånd og de fremherskende paradigmer. Vi vil muligvis aldrig nå en eviggyldig definition, men hvis du, gæst, har dit bud, vil vil meget gerne høre det!

Kærlig hilsen fra Louise

Event kalender

ma ti on to fr
28
29
30
31
1
2
3
 
 
 
 
 
 
 
4
5
6
7
8
9
10
 
 
 
 
 
 
 
11
12
13
14
15
16
17
 
 
 
 
 
 
 
18
19
20
21
22
23
24
 
 
 
 
 
 
 
25
26
27
28
1
2
3
 
 
 
 
 
 
 

Bliv en forfatter!

Bliv en forfatter!