Zenia Grynberg, Engel, udsnit

Kærlighed der besejrer døden

Påske, som den centrale helligdag i kristendommen, set igennem den ortodokse kristne tro.

Dette essay skal ikke ses som Den Ortodokse Kirkes officielle holdning, men som en personlig tolkning.

Hvordan kan det være, at det er netop Påske det er den vigtigste helligdag i den kristne kirke? Hvad betyder den og hvilke konsekvenser har den for menneskeheden i de kristnes øjne?

Da der blev skabt himmel og jord, da der blev skabt planter og dyr, da de ydre rammer blev fuldført, blev der skabt et menneske. Et menneske, ikke som person, men et menneske som indbegreb af menneskeheden, som en ide. Det vil sige at det er mennesket, der er kulmination af hele skabelsesprocessen. Mennesket der er skabt til at herske over den hidtil skabte jordiske verden. (Kan blandt andet læses om i diverse Tora tolkninger)

Som den eneste af skabninger fik mennesket den frie vilje – mulighed for at træffe egne beslutninger og forfølge dem. Den frie vilje, som under ingen omstændigheder må indskrænkes af de højere magter. Det ser vi i høj grad i historien om Jomfru Maria, der blev spurgt af ærkeengel Gabriel om hun var villig til at læge kroppen til den guddommelige undfangelse. (Den katolske myte om Maries egen undfangelse ved Helligånden gør hende til “specielt berettiget” og på den måde trodser den grundlæggende postulat ved den Jødiske og den Kristne lære – nemlig den frie vilje.)

Den anden vigtige ting er at mennesket, som den eneste blev skabt I Guds billede – det vil sige indebærende og delagtiggørende i de Guddommelige egenskaber. Derfor at hindre den frie vilje for mennesker vil være en selvmodsigelse over for Det Guddommelige.

På same måde, som de højere magter må ikke indskrænke den frie vilje, må de heller ikke hindre de konsekvenser, som menneskelige gerninger forårsager – for det ville jo også være indskrænkelse af den frie vilje, både for den enkelte og for hele menneskeheden.

Derfor, når man taler om hungersnød, og hvordan Gud kunne tillade dette bliver vi nød til at tage i betragtning at det er konsekvensen af de menneskelige gæringer og det er da ingen der kan ændre på. Det er så at sige de spilleregler, der blev udstykket for os, når vi alle sammen blev skabt i Adam.

Det er netop I lyset af den frie vilje at vi skal se syndefaldet og de efterfølgende handlinger. Uden dette vil vi ikke være i stand til at forstå Påskens betydning.

Som vi husker, var der i Paradiset ”Træet til kundskaben om godt og ondt”. Som udgangspunkt, blev Mennesket skabt udødelig. Hvad er så livets modsætning? Det er døden. Hvad er det værste onde? Døden. Ikke døden I den almindelig menneskelige forstand, men døden som alternativ til tilstanden: at være. Døden, som tilstanden ” ikke være”. Ikke kun den kropslige død, men også den åndelige. Kimen til netop dette død indebar Kundskabens træ. Ved at spise af det, blev de dødelige – det vil sige at de kunne både dø og forårsage døden. Derfor var det vigtigt at sende dem bort fra Livets træ – for at undgå at døden og livet bliver sammenblandet – for det ville forårsage døden for selve livet.

Den menneskelige dødelighed blev realitet. Det vil sige ikke kun den kropslige død – for den krop, som vi kender den nu eksisterede ikke på daværende tidspunkt, men også døden for livets ånd, der blev pustet ind i Adams næsebor, der er en del af livet, del af Helligånden, der gennemtrænger vore omgivelser og på den måde vedligeholder eksistensen af den synlige verden. Kald det for Higgs-partiklen, måske er det det, måske er det noget helt andet – Den Guddommelige gåde er uudtømmelig, så videnskaben skal ikke regne med at løbe tør for udfordringer. På den måde, ved at indtage det dødbringende element har menneskeheden åbnet for døden ikke kun for den menneskelige eksistens, men også for det Guddommelige – via døden af ånden, der er en del af den guddommelige, som enhver individ bærer i sig. Det er derfor mord og selvmord er de største synder – vi forgriber os ikke kun på mennesket, men også på den Guddommelige forbillede, som hviler i hver af os.

Dette måtte rettes på, for konsekvenser af den handling var alt for uoverskuelige for hele universet. Mange moderne teologer (I hvert fald inden for den Ortodokse Kirke) mener at det netop var dette, der har forårsaget begivenheden, som videnskaben kalder for Big Bang, forbandelsen af verden og dens tilblivelse i netop den materielle tilstand, som vi ser og oplever nu.

Adam og Eva blev send ud af paradiset, iført de nye skindklæder. De samme skindklæder, som vi alle sammen bærer fra det øjeblik vi bliver undfanget, til det øjeblik vi ånder ud. Vi har fået vores reelle materielle legeme i den reelle materielle verden. Den verden, vi ser og oplever nu. Om det var en abe art, der blev taget som prototypen (ifølge Darwin) eller skete der noget helt andet kan være underordnet.

Så var vi, som menneskeheden, i den tilstand, hvor vi blev dødelige, og det Guddommelige måtte hindre udviklingen. Men når han må ikke fratage menneskeheden den frie vilje, skulle denne tilstand også rettes af et menneske. Derfor var det vigtig at Jesus var fuldkomment menneske, ligeledes var han fuldkommen Gud ved at være inkarnationen af Logos – Ordet – den anden part af treenighed – det vil sige den part, der indebærer det vi vil kalder for tanker ord og følelser I den menneskelige verden.

Hvis vi sammenligner Gud med mennesket, og det har vi ret til at gøre, i kraft af at vi er skabt i Guds Billede, det vil sige at vi også indebærer alle parter af den guddommelige treenighed i sig. - Lad os tage det som eksempel: Vi har et menneske der taler I mobiltelefonen, som jeg har i hånden. Jeg har ikke vedkommende i hånden, men jeg bliver delagtiggjort I hans tanker og de beskeder han vil formidle. Jeg har kontakten til hele mennesket, men mobiltelefonen i min hånd er ikke selve mennesket, men den del, som jeg kan kalde “ordet” – budskabet.

Ligeledes, Helligånden er vores gerning. Vores handlinger er konsekvens af os, men ikke os. Vi kan ikke skille os fra vores handlinger, men vi er ikke vores handlinger. Det er den tredje udelte del.

Så, Ordet bliver til Menneske, med et legeme og evnen til at føle den menneskelige kærlighed og den menneskelige smerte og det menneskelige afsavn. Samtidig var der den fuldkomne Gud og denne mysterium kan vi ikke forklare med vores menneskelige fornuft. Vi er, trods alt, aldeles ufuldkomne.

For at besejre døden skulle dette menneske have truffet den. Det er netop dette kom til at ske – døden på den mest smertefulde og pinlige for daværende tid måde.

Når døden indtraf kom Jesus i underverden. Om det er Helvede, eller intetheden - kan man diskutere til vor dages ende. Det lykkedes ham ikke kun at tilintetgøre døden ved at dø selv – som udødelig – og genopstå, men også hitte de allerede døde sjæle ud intetheden eller Helvede hvor de befandt sig i. Når missionen blev fuldført – ja, så opstod han og en del andre fra de døde. Apokryfer (de uofficielle religiøse fortællinger) siger netop at der var mange mennesker, som døde for nylig der var til at træffe i Jerusalems gader efter Jesus opstandelsen. Men det er en sidespring.

Hvordan fletter så historien om Påskemåltiden, Nadveren sig ind i al dette?

Ved at velsigne brødet, og vinen, ved at SIGE at det er hans legeme og hans blod – ved at sige ORDET har han på mystisk vis forvandlet brødet og vinen til at være hans legeme og hans krop, dog stadig med synet og smagen af brødet og vinen.

Hvad skulle det til for?

Der var et behov for at delagtiggøre menneskeheden i ham, på samme måde, som han blev del af menneskeheden ved at legemliggøre sig. Menneskeheden delagtiggøres i ham ved at tage del af ham, hans legeme og hans blod – så er menneskeheden med i hans gerning, med i sejren over døden.

Under liturgien – den kristne Gudstjeneste, I hvert fald I den Ortodokse kirke, udspiller hele den evangeliske historie sig. Via bøn og velsignelse og på mystisk vis forvandles brødet og vinen til Kristi legeme og Kristi blod der sikrer delagtiggørelse af troende i ham og på den måde sikrer det evige liv, sikrer udødeligheden af sjælen, sikrer den nye pagt – kærlighedens pagt. For Gud ER kærlighed, for kærlighed ER liv. Og ved at elske, skaber vi nyt liv. Mangel på kærlighed er døden. Både legemlig – for uden den fysiske kærlighed kommer der ikke børn til verden, og den åndelig – da uden den åndelige kærlighed vil verden være et ubarmhjertigt og koldt sted.

Kærlighed, er sejr over døden – på den sjælelige niveau - for ved at bære vores afdøde elskede i vores hjerter forlænger vi deres liv med os. Men også kærlighed til menneskeheden, der fik Gud til at skabe os i første omgang, samt til at besejre døden for os og på den måde rede os fra intetheden, redde hele den Guddommelige ide. Husk, at vi trods alt er de skabninger der er skabt i hans billede, i efterligning af ham – det gør os til mere end skabninger, det gør os til Gudslignende eksistenser - det gør, at der kan findes helligdom iblandt os og inde i os. Det kan være mennesker, der har renset sin sind fra synden og har med hele deres hjerte – hele deres kærlighed hengivet sig til Gud. Helligdom bland mennesker kan have flere forskellige former, da mennesker også er forskellige. Men også i form af kærlighed, som hver af os kan gennemleve og på den måde være en del af det Guddommelige.

Billede: Udsnit fra "Engel" af Zenia Grynberg

 

nye artikler
Syre
Copenhagen Psych Fest leverede toppræstationer i øst og vest, nord og syd. Hele Staden blev omdannet til et hvepsebo af livsfarlig og livsbekræfigende lyd. Vi tog en tur i kanen. Here it goes:

læs mere

Ode til Enghave Station
Ode til Enghave Station - Nu er den død, Enghave Station, og med den en epoke.

læs mere

Everybody comes to Rick's
I hjertet af den ungarske hovedstad Budapest, lige ud til vandet, er at finde en museum-café. Mere usædvanlig er dens ejer, der også bestyrer tre restauranter, alle indenfor 100 meter af caféen. På sin vis er denne privat ...

læs mere

Event kalender
« August 2017
mantironstorfrelørsøn
123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031
Log ind