I tigerens favn

×

Error message

  • Unable to create CTools CSS cache directory. Check the permissions on your files directory.
  • Unable to create CTools CSS cache directory. Check the permissions on your files directory.
  • Unable to create CTools CSS cache directory. Check the permissions on your files directory.
  • Unable to create CTools CSS cache directory. Check the permissions on your files directory.
 Copenhagen Art Festival, happening af Marcello Maloberti med ngne mennesker og tigre

 Redaktionen på cph art har pt. meget travlt med at gøre de første numre af papirudgaven klar til tryk og distribution og må derfor nedprioritere dækning af Copenhagen Art Festival. Dog er der blevet tid til at bringe en redaktionel redigeret beretning fra en ægte og opsigtsvækkende kunsthappening af Marcello Maloberti, der inkluderer både nøgenhed og smadrede tigerskulpturer inklusive billeder og videoklip fra begivenheden. Vi fik os et godt grin over dette optrin og vil derfor gerne dele herlighederne med jer. Her følger ordene fra Jonas Poulsen, der endte med at gå ganske håndgribeligt til kunsten – og ikke et ord om ”Kejserens nye klæder.”

”Som udgangspunkt er jeg ikke verdens mest kulturelle menneske. Jeg producerer ikke selv kunst og kommer ej på Louisiana hvert år, selv om det ellers kunne være en god målsætning. 

Jeg er ikke så god til navne, og min finger på pulsen mærker ikke altid det helt store, men da jeg onsdag i sidste uge sad og skrev på biblioteket i Krystalgade, sneg kunsten sig ind på mig. Det gjorde den i form af en fiks ung blondine. En yppig lille en der ivrigt forklarede, at hun kom fra Copenhagen Art Festival og at jo, de var sent ude, men de havde brug for frivillige. 

Forespørgslen om muligheden for at hjælpe et godt projekt på vej og samtidig blive underholdt skulle ikke stilles to gange. Jeg sagde ja til den frejdige ungmø og valgte at give en hånd med under et stykke performance art og tigerkastning. Ungmøen bad mig om at møde op dagen efter torsdag d. 23. august, men det var ikke helt åbenlyst hvor på Charlottenborg, mødet for de frivillige skulle foregå. Med receptionens hjælp lykkedes det dog at finde stedet. Tigrene stod i en bunke med blottede tænder og ventede på en chance for at angribe os, den relativt unge flok mennesker der skulle nedkaste dem på Amagertorv. At se flokken stå der for at høre om konceptet var bogstavelig talt latterligt, en pointe den distræte og karismatiske performancekunstner Marcello Maloberti huskede at påpege. Vi prøvede at løfte en tiger og øvede os på at kaste samtidigt. 

En detalje, der blev sneget ind af sidevejen, var, at Marcello, den perverse mand, gerne ville se os alle nøgne. Det lovede jeg at overveje. Selve fredagen og kastningen af tigrene var ret sjovt. Vi startede klokken 15, og der var god stemning, da det endelig lykkedes at finde en person til hver tiger. 

Nøgenheden, der var foreslået forrige dag, havde dog fermenteret i tankerne, og jeg havde næsten overbevist mig selv om, at jeg ikke ville have lagt mit nøgne jeg op på youtube. Jeg overvejede at træde til, hvis jeg kunne få støtte fra en af mine mere balstyriske venner, eller hvis det så ud som, at begivenheden ville falde til jorden uden lidt nøgenhed. 

Det viste sig at ikke blive nødvendigt. Halvdelen af de 24 meldte sig frivilligt, og som ung heteroseksuel mand må jeg indrømme, at et par af dem var nogenlunde kønne at se på. Ha, den begejstring det kunne have vakt, hvis jeg havde stået nøgen over for de pigebørn. Beslutningen om at beholde tøjet på den dag blev faktisk taget på baggrund af netop denne omstændighed.

Vi skulle være alvorlige under selve begivenheden, da vi marcherede ud af porten med tigrene i favnen, men det var en spøjs ting at møde København med figurerne i favnen. Det var umuligt at ikke smile lidt. Vi blokerede trafikken og fik tilråb fra en masse overraskede mennesker. Vi nåede frem, og derefter gik det stærkt. Oven på lidt indledende forvirring, hvor kontrollen så ud til at smutte, trådte Maloberti til og råbte sine ønsker ud til os. Folk tog tøjet af, og stemningen ændrede sig pludseligt. De omkringstående begyndte at blive opmærksomme, og vi gik til tigrene. Vi så manden i øjnene og smadrede dem. Jeg nåede at ønske ham tillykke med begivenheden og blev kysset af den henrykte mand. 

Præmien endte med at blive en pote fra en tiger. ”

 

 Tilrettelægelse, foto og videooptagelser: Zenia Grynberg

 

Event kalender

Su Mo Tu We Th Fr Sa
27
28
29
30
31
1
2
 
 
 
 
 
 
 
3
4
5
6
7
8
9
 
 
 
 
 
 
 
10
11
12
13
14
15
16
 
 
 
 
 
 
 
17
18
19
20
21
22
23
 
 
 
 
 
 
 
24
25
26
27
28
29
30
 
 
 
 
 
 
 

Bliv en forfatter!

Bliv en forfatter!