Karnavalskostumer af Steen Jespersen

Drømmen om den skønne dameskikkelse

Del

Det hele begyndte vistnok, da en lille dreng fik en drøm. En drøm om hans egen mor, som han mente, at hun så anderledes ud end hun gjorde.

Drengen blev fascineret af en dameskikkelse. En dame, der var stilfuld og elegant. Han ønskede så inderligt, at hans mor var sådan en dame. Altså en med pels og hat.  "Min mor gik jo ikke så meget op i tøjet," - siger Steen -  "men i min verden og i mine fantasier ville jeg hellere have en mor, der var stewardesse, en flot dame i lækre gevandter. I stedet for cyklede hun rundt i gummistøvler. Derfor var jeg meget utilfreds med hendes påklædning". Men det er ikke det nemmeste i verden at lave om på sin mors tøjstil, når man blot er 6 - 7 år gammel. Heldigvis fik drengen et par tvillingesøstre, som var tre år yngre end han selv. Så kunne han jo lave tøj til deres dukker og han kunne se, hvor fint de var klædt på.

elegant dragt og kanival dragt

Da han blev større, fik han indflydelse ikke kun på dukketøjet, men også på søstrenes. Han var med til at vælge, hvad der skulle købes til dem og han sørgede altid for, at de så godt ud, når de trådte ud af døren i deres lille hjem. Drømmen om hans mor som en fin dame blev virkeliggjort via hans søstre, som han var umådelig stolt af. Det var to flotte piger, som han oven i købet tog med sig til fester, som han var inviteret til af sine drenge-venner, for at vise dem frem. Det var jo ret usædvanligt.

Teater kostume til "Moliere"

Og så fik drengen en tanke. Hvorfor ikke sy tøjet selv? Hvor svært kunne det være? Det skulle lige prøves på et noget mere seriøst niveau end blot dukketøj, så den dengang 19 årige Steen Jespersen tog på aftenskolekursus for at lære at sy. Og allerede efter første kursusgang, stod det ham klart, at det skulle blive hans levevej.

Steen stod i lære hos "Deres design" samtidig med, at han lavede kostymer til karneval og andre festlige lejligheder. Han blev opdaget af coutureskrædderen Kenth Fredin og fortsatte sin uddannelse som dameskrædder hos ham. Inden uddannelse afsluttes lander han på det Kongelige Teater i dameskrædderiet. Således bliver han udlært til at sy, ikke kun almindelig dametøj, men også teaterkostymer.

Arbejdet med teater fortsatte også efter afsluttet uddannelse, da hans eget firma blev leverandør til det Kongelige Teater.

Det blev til mange store produktioner til operaer og baletter og masser af flotte kostymer. Ikke mindst balletten “Et Folkesagn” hvor alle 400 kostumer og scenografi blev designet af Dronning Margrethe.

Hendes Majestæt Dronning Margrethe og Steen Jespersen ved udarbejdelse af troldekostume

Det var et stor opgave, ikke mindst fordi alle de tykke trolde langt fra lignede de slanke balletdansere, som skulle spille dem. Der skulle kroppe til. Lige på dette tidspunkt bankede Elise Hansen på hans dør, og det var et held, for hun havde erfaring med at lave store deforme kroppe.troldekrop og troldekostume Og det blev til mange forskellige kroppe. Kroppe med store baller, gravide maver,ølvomme , hængebryster og store muskler - altsammen beklædt med hudfarvet stof for at få troldetøj på bagefter. Hendes Majestæt deltog selv i høj grad i selve processen, så tit og ofte måtte Steen trække i troldekrop for dronningen for at vise resultatet af sitteams arbejde og for at foretage rettelser. Steen iført "troldekrop"

Hvad blev det til med den drøm? Drømmen om en dameskikkelse? De store damer, grevinder, kejserinder og alle de andre som Steen altid var fascineret af?

brudekjole

Den blev ført videre i design og produktion af tøj til damer fra de finere kredse. Bryllups- og gallakjoler, elegante dragter til specielle lejligheder, og det blev en helt anderledes stil end det, der er behov for i teaterverden: "Til de private kunder kan jeg godt lide enkelte skulpturelle linier. Ikke alle de juletræsagtige kjoler. Dem bryder jeg mig ikke om".

Steen havde mange fine kunder og han havde, og har den dag i dag, også evnen til at forudse deres ønsker. Blot efter en enkelt telefonsamtale kan han mærke, at billeder og farver og fornemmelse af stoffet kommer til ham. Det forekom tit, at ved hans første møde med bestemt kunde, han havde forslag, som matchede nøjagtigt den tanke, hans kunde havde.

Galakjole

Steen, som mange andre designere, der arbejder i nordiske lande, er for længe siden blevet klar over, at dagslys og folks hudfarve i nordiske lande er anderledes end andre steder, og at sammensætningen af lys og skygge er noget mere blid. Derfor sker det ofte, at det tøj, som ser flot og farverigt ud i Italien eller påBali , virker skrigende og voldsomt her på disse breddegrader i det sarte nordiske lys. Han ved aldeles godt, at den naturlige hudfarve her er anderledes end andre steder på Jordkloden. Det gør, at når man designer tøj, der skal bæres her i Norden, skal man vælge farver og udtryk som passer til den nordiske hudfarve og lysforhold.

Steen arbejder stadig på at udvikle sin kreativitet inden for faget. Hans firma "New Copenhagen Couture" tilbyder couturemodeller til nutidige og historiske film. Han arbejder også med andre ideer, som han vil omsætte til tøj.  For eksempel et samarbejde med forskellige modefirmaer, hvor Steen vil gerne lave et couturestykke, der understreger hele kollektionens værdi og budskab. Via brug af sin egen erfaring med design af teaterkostymer, vil han arbejde med designernes kunstneriske ideer, han vil løfte dem op og give dem ”vinger”, så  en mere spændende og stemningsskabende historie bliver fortalt, og den med kontrast og eksklusivitet fremhæver kollektionens ide.

Foto er fra Steen Jespersens privat fotoalbum.

 

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.

Sørgelig at få at vide at Steen er ikke med os længere.

Steen Jespersen er gået bort d. 29. mart 2011 efter et tids sygdom. Vi kondolerer til familie og venner og sender de varmeste tanker. Han var et enestående og fantastisk kreativ menneske.

nye artikler
Syre
Copenhagen Psych Fest leverede toppræstationer i øst og vest, nord og syd. Hele Staden blev omdannet til et hvepsebo af livsfarlig og livsbekræfigende lyd. Vi tog en tur i kanen. Here it goes:

læs mere

Ode til Enghave Station
Ode til Enghave Station - Nu er den død, Enghave Station, og med den en epoke.

læs mere

Everybody comes to Rick's
I hjertet af den ungarske hovedstad Budapest, lige ud til vandet, er at finde en museum-café. Mere usædvanlig er dens ejer, der også bestyrer tre restauranter, alle indenfor 100 meter af caféen. På sin vis er denne privat ...

læs mere

Event kalender
« August 2017
mantironstorfrelørsøn
123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031
Log ind