Julian Assange

DOX!

Min hjerne er ved at koge over af begejstring. Jeg skal på CPH:DOX 2013 og har til lejligheden håndplukket to film og en event. "We Steal Secrets – The Story of Wikileaks", Nan Goldin i "I Remember Your Face" og Zebra Katz.

Julian Assange

Jeg starter i fin stil med We Steal Secrets – The Story of Wikileaks af den amerikanske Alex Gibney, der viser sig at være en storslået og stærkt moraliserende version af den verdensberømte hackergruppe, der blev til mediedarlings ved at skabe et medie hvor enhver kunne ’leake’ hemmeligtstemplede dokumenter, og som med Bradley Mannings imponerende download af titusindvis af dokumenter om USA’s krig i Iraq og Afghanistan satte helt nye standarder for imformationsdeling, i ordets mest overophedede betydning. Oplysninger som Wikileaks leder Julian Assange, i samarbejde med den engelske avis The Guardian og The New York TImes censurerede og publicerede til stor skam for det krigsindustrielle kompleks og den amerikanske statsmagt. Tilfældene af brud på Gevene-konventionen på alle tænkelige måneder ændrede på en gang verdens billede af hvordan moderne krigsfærd egentligt foregår.

Filmen forholder sig kritisk til Assanges stjernestatus og de omkostninger som hans læk afstedkommer. Assanges svenske sexsag, hvor to kvinder anklager ham for at have ubeskyttet sex med dem mod deres vilje, bliver på en måde opdrejningspunktet til WIkileaks moralske undergang og Assanges eksil i den ecuadorianske ambassade i London. Selv om filmen ender på en lidt blåtonet facon, kan man da lysene tændes i en Park Biograf der ligner sig selv fra helt gamle dage, med dets kitchede interør og duften af popcorn hængene tæt i atmosfæren, ikke lade være med at være imponeret over det mod som disse mennesker har udvist i forsøget på at afsløre alle krigens grusomme fejltagelser.

Nan Goldin

Jeg skifter hurtigt scene og lokalitet.  Lige bag ved det vidunderligt og imponerende bykunstværk Lurblæserne ligger den lille, hemmelige Gloria Bio og de har i dagens anledning et portræt af den amerikanske stjernefotograf Nan Goldin. Goldin er født i 1953 og har præget portræt- og modefotografiet med sine ekstremt hudløse portrætter at nichekulturer, bøssemiljøet og stofmiljøet i New York, hvor et af hendes hovedværker The Ballad of Sexual Dependency—en titel taget fra den tyske avantgardeteatermand Bertolt Brechts Threee Penny Opera, udspiller sig med fotografier taget fra 1979 – 1986 i Goldins foretrukne outsidermiljøer. Miljøer der afstedkommer en lang række dødsfald, grundet stoffer og AIDS. Filmen er en bittersød lille komprimeret pille af ægte liv, i form af en nu ældre og måske mere reflekteret Nan, der taler åbent om årelangt kokainforbrug og selvmutilering. Man oplever på lærredet en kvinde der først nyligt har fundet ro i sin rolle som fotografisk ikon og som stadig bruger sin tid på at søge bekræftelse i sin kraftigt decimerede vennegruppe. Men det er billederne af billederne der for alvor skovler kul i ovnen til denne filmrulle, Nan Goldin er en sublim beskriver af sin samtids bagsider, forslået, råt, uretoucheret virkelighed, der gør ondt helt ned i sjælen. Kun hendes helt nye serie om børn, får skiferen på sjælen til at krakelere en smule.

Zebra Katz

Jeg har pudset danseskoene og er taget på Vega, den stolte bygning der siden 1956 har huset arbejderbevægelsens bevægelser og som nu er konverteret til dansehal for byens koncert- og klubgængere. Det er Lille Vegas storstilede og stilfuldt indrettede lokaler, der lægger rum til et af de nye navne på dansescenen, den underskønne, gudesmukke Zebra Katz. Han er i storform, og der er ingen tvivl om at hans rygte som ryggesløs, storskrydende, queerprovokatør har løbet ham i forkøbet, for publikum er helt oppe i det røde felt, da de tonstunge beats og den fuldt ud elastiske Katz indtager scenen med et brag. Hiphopkoncerter er pr. definition en meget vanskelig størrelse og det går oftere galt en godt, men dette har den begsorte superzebra tilsyneladende tænkt sig at ændre på, for med hans topenergiske, superfokuserede og yderst vellydende mix af dansemusik og benhård gaderap fungerer perfekt i en kasse af ædelt udskårne træsorter, der formeligt vibrerer med det inciterende beat fra Zebras medbragte dj. Den amerikanske energibombe, der er kendt for undergrudshittet Ima Read har aldrig lagt skjul på sin homoseksualitet, men ser man ham i live på scenegulvet, vridende sig på gulv og op af højttalere, bringer han en yderst maskulin aura ud over scenekanten.

Mit hoved koger over af begejstring. Jeg skal hjem og ligge på langs. Med Erykah Badu i højttalerne og et koldt glas vand til at skylle en DOX ned, der som vanligt lige holder vand. At få ungdommen til at gå i biografen og betale for at se dokumentarfilm, er ikke nogen lille præsentation. VI ses til DOX 2014. Over and Out.

nye artikler
Syre
Copenhagen Psych Fest leverede toppræstationer i øst og vest, nord og syd. Hele Staden blev omdannet til et hvepsebo af livsfarlig og livsbekræfigende lyd. Vi tog en tur i kanen. Here it goes:

læs mere

Ode til Enghave Station
Ode til Enghave Station - Nu er den død, Enghave Station, og med den en epoke.

læs mere

Everybody comes to Rick's
I hjertet af den ungarske hovedstad Budapest, lige ud til vandet, er at finde en museum-café. Mere usædvanlig er dens ejer, der også bestyrer tre restauranter, alle indenfor 100 meter af caféen. På sin vis er denne privat ...

læs mere

Event kalender
« Juni 2017
mantironstorfrelørsøn
1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930
Log ind