Katrine Heje Larsen

Tøj og kunst til firstmovers.

Er du til den slags tøj, som man ikke ser på hvert gadehjørne. Er du til unikt design? Tør du fremtræde anderledes og skille sig ud fra mainstream? Er du til nyt spirende kunst? Så Copenhagen Unfair sikkert noget for dig!

Copenhagen Unfair er et festligt og mangfoldigt alternativ til den officielle modeuge i København, som stort set ikke er til "almindelige" tilskuere og kører hovedsagelig lukkede modeshow af større brands.

Unfair rummer de mindre brands og mærker, som enten er på vej til at blive større, eller har det godt med at være det de er: små unikke skatte i modeverdenen. De mærker, som skaber mangfoldighed og tør at være spøjse og anderledes, dem, som kan tillade sig at være mere eksperimenterende og frække fordi de behøver ikke svarer til manges forventninger om almindeligt tøj, men svarer til firstmovers krav om at bære præg af individualitet Unfair samler også unge kunstnere, der vil og tør eksperimentere og prøve sig frem. Det er ikke sikkert at alt det, der bliver vist på Unfair overlever, men det får lov til at blive set af nysgerrigt publikum - det får sin chance til at slå igennem.

karamboline

Hjertet bag Copenhagen Unfair er Katrine Heje Larsen, som i 30 års alderen under Pret-a-Portier show i Paris havde indset, at der manglede noget i denne verden, og hvis man skulle være mere præcis, i København. Der manglede en anderledes modemesse, som bringer nye trends i mode og kunst sammen. Som ægte iværksætter nøjedes hun ikke med at sidde med hænderne i skødet og småsukke efter denne mangel. Hun gik i gang med projektet, som så dagens lys første gang i 2006.

 JUX

De første år foregik event i Københavns Skaterpark, nu er den flyttet til den store sporvognsremise, der ligger ved siden af Skaterparken på Enghavevej, som Copenhagen Unfair har fået af Københavns Kommune til rådighed. Projektet blev efterhånden mindre hierarkisk, og ansvarsområder er fordelt mellem forskellige arrangører, som hver især har sin specifikke viden og ekspertise. "Det giver en god dynamik og federe ideer, - og vi skal være levende og vokse for at det er sjovt.” mener Katrine.

 før åbning

Den store hal der danner rammen til årets fire-dages event er døbt til ”KPH Volume” og i år vil rumme kunstperformance, modeshows, film, fester og DJs. Mode og kunst vil flyde mere sammen denne gang, da modeshowet foregår midt i hallen der vil samtidig rumme både kunstudstillinger og live-kunst.

Copenhage Unfair 2009 mode

Jeg tropper op i den store hal første gang tirsdag, to dage før åbningen. Det er ikke nemt at få interview med Katrine, som skal være nærmest over det hele, og formår både at snakke i telefon og male vægge samtidig. Man er nødt til at selv ta' penslen i hånden for at kunne følge med. Vores samtale går ud på den store hal, som kan rumme events der er til gavn for byen og bliver støttet af Kommunen, men som det ofte sker, præget af halve løsninger. Man får betalt huslejen, men ikke renoveringen af hallen, som er ellers kun godkendt til at være lager. Så efter september sker der ikke meget der, før der bliver fundet penge til ombygning og modernisering af stedet.

Copenhagen Unfair 2009, det sidste touch

Når jeg tropper op igen kort inden åbningen kan jeg se folk på høje stilladser, som er i gang med at give det hele det sidste touch. Tøjet er klar til fremvisning og vægge prydet af de store og små billeder. Baren er klar og rummer alt et der skal rummes i baren inklusiv de lejede køleskabe og man kan se folk som er mentalt ved at falde til ro efter intensiv forberedelsesarbejde og ved at svitche til "event-mode" præget af forventningens glæde og fest-stemning.  Jeg er sikker at det bliver godt!

 kunst

Her finder du deltager liste og programmet:  
http://www.copenhagen-unfair.dk

Foto: Zenia Grynberg

nye artikler
Syre
Copenhagen Psych Fest leverede toppræstationer i øst og vest, nord og syd. Hele Staden blev omdannet til et hvepsebo af livsfarlig og livsbekræfigende lyd. Vi tog en tur i kanen. Here it goes:

læs mere

Ode til Enghave Station
Ode til Enghave Station - Nu er den død, Enghave Station, og med den en epoke.

læs mere

Everybody comes to Rick's
I hjertet af den ungarske hovedstad Budapest, lige ud til vandet, er at finde en museum-café. Mere usædvanlig er dens ejer, der også bestyrer tre restauranter, alle indenfor 100 meter af caféen. På sin vis er denne privat ...

læs mere

Event kalender
« August 2017
mantironstorfrelørsøn
123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031
Log ind