CAPOEIRA PÅ RÅDHUSPLADSEN OG AFROBRASILIANSK TEATER

Capoeiraskolen Senzala inviterer til

CAPOEIRA PÅ RÅDHUSPLADSEN OG AFROBRASILIANSK TEATER

I anledning af det 12. Skandinaviske Capoeiratræf i DGI-byen i København den 15.-17. maj 2009.

På lørdag markeres det 12. Skandinaviske Capoeiratræf med en storstilet event på Rådhuspladsen i København, når 250-300 hvidklædte capoeiristaer i alle aldersgrupper rykker ud under åben himmel. Fra kl. 11.00-12.30 er det muligt fra alle interesserede at opleve en capoieratræning til fællessang og musik, der varetages af fem fremtrædende capoeiramestrer. Mestrene er i anledning af træffet fløjet direkte ind fra Brasilien sammen med flere højtgraduerede brasilianske og europæiske udøvere, og der er garanti for at opleve capoeira i absolut verdensklasse, når de slår sig løs på Rådhuspladsen.

Fredag kl. 20 og lørdag kl. 18 er det helt ekstraordinært muligt at opleve en teaterforestilling om slavernes vej fra Afrika til Brasilien og myten omkring capoeiraens tilblivelse. Forestillingen er en indførelse i den smukke brasilianske kultur og de mange forskellige traditionelle danse og rytmer, som har stor kulturel og historisk betydning for landet. Forestillingen spiller i forbindelse med træffet i DGI-byen og rykker ugen efter videre til Serbien.

HVAD ER CAPOEIRA?

Capoeira er kampkunst, med oprindelse i Brasilien. De farlige kampteknikker er skjult i en smuk, kraftfuld og akrobatisk dans, der bæres frem af sang og musik. Capoeira var forbudt i Brasilien indtil 1937, og det har gennem tiderne været en evig kamp for politiet at håndhæve forbudet. Capoeira har siden spredt sig til hele verden, i første omgang til USA, hvor det også blev en inspirationskilde for breakdance op gennem 80'erne.

I dag dyrkes Capoeira af tusindvis af mennesker i alle aldre og køn over hele verden. Den alsidige og krævende træning indeholder elementer af både kamp, akrobatik, leg, dans og musikalitet. Kombineret med idealer om fysisk smidighed, styrke, selvtillid og opfindsomhed er det for mange en træningsform, der repræsenterer mere end bare kalorieforbrænding. For nogle en fritidsfornøjelse - for andre en livsstil.

CAPOEIRA I DANMARK

I 1991 åbnede Steen Møller den første capoeiraskole i Danmark: Capoeiraskolen Senzala. Siden er mængden af udøvere vokset massivt. I dag er der alene i København hundredvis af elever fordelt på en håndfuld skoler, hvoraf Senzala er den største.

Steen Møller er hovedkraften bag træffet. Sidste år modtog han, som den første ikke-brasilianer, titlen som contra-mester ved en stor gradueringsfest i Rio de Janeiro.

INFO:

Afrobrasilansk Show

Fredag d. 15. maj kl. 20.00

Lørdag d. 16. maj kl. 18.00

Pris: 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn

Sted: DGI-byen, Tietgensgade 65, 1704 København V.

Træning på Rådhuspladsen

Lørdag d. 16. maj kl. 11.00-12.30

Arrangementet aflyses i tilfælde af dårlig vejr

 

Event type: 
performance
Dato: 
Friday, May 15, 2009 to Sunday, May 17, 2009

Event kalender

Su Mo Tu We Th Fr Sa
1
2
3
4
5
6
7
 
 
 
 
 
 
 
8
9
10
11
12
13
14
 
 
 
 
 
 
 
15
16
17
18
19
20
21
 
 
 
 
 
 
 
22
23
24
25
26
27
28
 
 
 
 
 
 
 
29
30
1
2
3
4
5
 
 
 
 
 
 
 

Bliv en forfatter!

Bliv en forfatter!