capoeira

Capoeira - når kamp og dans flyder sammen

Capoeira er en kampkunst, der har et nært slægtskab til dansen.  Underviser Steen Møller fortæller her om den livsfilosofi der ligger bag bevægelserne, og hvad man i dag – danser eller ej - kan bruge capoeiraen til.

af Anne Rasmussen

Træningssalen syder af energi og rytme. De tilstedeværende står samlet i en cirkel, mens de synger og klapper i kor, akkompagneret af tamburiner, en tromme og et enstrenget instrument, der leder rytmen med en dyb og næsten hypnotiserende klang. I midten af cirklen udfører to mennesker en flydende akrobatisk dans, der virker tilfældig og improviseret. Men ved et grundigere eftersyn er de to udøveres bevægelser nøje afstemt hinanden. Det minder lidt om kontaktimprovisation, hvor dansere kan smelte sammen til et hele og bevæge sig på foranledning af hinanden. 

Alligevel fornemmer man, at det ikke drejer sig om et fælles samarbejde, men nærmere om en kammeratlig afprøvning af hinandens bevægelsessystemer - som en diskussion eller samtale, hvor den ene kommer med et udsagn, og den anden svarer. To nye kommer til og udfører nogle kraftfulde akrobatiske bevægelser. De opildnes af glade tilråb fra tilskuerne i cirklen og understøttes af den stærke rytme fra sangen og musikken, der stiger både i tempo og højde, mens stemningen bliver mere og mere intens.


Slavernes udtryk

Capoeria er en kampkunst, der blev skabt i kolonitidens Brasilien. Her blev farlige kampteknikker kamufleret af sang, musik, leg og akrobatiske bevægelser i et konstant flow. På den måde skabte slaverne en udtryksform og et kulturelt fællesskab, der frembragte hurtige og farlige fightere.

Capoeira var forbudt i Brasilien og blev først tilladt i 1937 og spredtes herefter hurtigt og dyrkes i dag af tusindvis af mennesker i alle aldre. For nogle er det en fritidsfornøjelse - for andre en livsstil.

Capoeira kom til Danmark i 1960erne, og i 1991 åbnede Steen Møller den første capoeiraskole  - Capoeiraskolen Senzala. Forinden havde han været på et halvt års træningsophold i Brasilien.

”Efter endt idrætslæreruddannelse tog jeg til Rio de Janeiro for at træne capoeira med en overbevisning om, at jeg på seks måneder kunne blive den store capoeiramand. Jeg underviste allerede i dans, taekwondo og spillede også udmærket tromme og troede derfor, at jeg bare skulle sætte det hele sammen og lave capoeira,” fortæller han.

Steen Møller smiler og fortæller, at han langtfra var en stor capoeiramand, da han kom tilbage til Danmark, men til gengæld havde hans ophold givet ham noget andet og meget vigtigere.

”Jeg kom tilbage meget klogere på oplevelser og erfaringer, kropslige såvel som menneskelige, for jeg havde opdaget, at capoeira ikke bare er en kampsport med musik og sang til, men meget, meget mere. Bagved ligger en filosofi eller en livsopfattelse og kropsudfoldelse, hvor igennem mennesker indenfor nogle uskrevne rammer får kanaliseret deres daglige problemer, glæder, evner og personlighed.”

Steen har siden flere gange været i Brasilien og har et meget nært tilhørsforhold til Rio og sin brasilianske mester – Mestre Peixinho – der i starten af 1960erne var med til at danne Capoeriragruppen Senzala.

 Capoeirabevægelsen

I capoeira må man kun have hænder, fødder eller hoved i gulvet. Denne begrænsning giver talrige akrobatiske løsninger, som ikke ses andre steder. Hverken i gymnastikkens eller i cirkusets verden. Steen Møller fortæller, at bevægelserne er defineret ved cirkulære bevægelser med et lavt tyngdepunkt. Den har samme æstetik, som man kender fra dansen, men er ikke bundet af æstetikken, der nærmere er en del af dens væsen.

Capoeirabevægelsen forholder sig altid til modstanderen. Ikke som enten angreb eller forsvar, men mere i form af at der altid er et rigtigt tidspunkt og sted for enhver bevægelse. De akrobatiske bevægelser er i stor stil blevet brugt i danseverdenen.

”Store dele af breakdancen er udsprunget af capoeira. Brasilianske capoeiristas (capoeira-udøvere), der var på besøg i New York i slutningen af 1970erne, underviste nogle af de dansere, der var tilknyttet hiphop-miljøet, og de begyndte at bruge capoeiralignende bevægelser til deres egen musik,” fortæller Steen Møller.

Capoeira og hiphop-kulturen udviklede sig og bredte sig op igennem 1980erne, hvorefter hiphoppen næsten forsvandt, men specielt breakdancen er senere vendt tilbage med fornyet kræft. Capoeira og hiphop-kulturen ligner hinanden utroligt meget. Til gengæld er der også en stor forskel, fordi capoeira er en gammel kultur.

”Respekten for de ældre er stor i capoeira”, fortæller Steen Møller. ”Det giver en utrolig stor dybde, som endnu ikke findes i hiphoppen, som er en ung kultur med unge kræfter. I capoeira bruger man de ældres viden, og de unge af hiphopkulturen i 1980erne er ikke så gamle endnu, at de nye dansere kan lukrere på deres viden.”

 Tilstedeværelse og grænser

Men hvad kan man som almindeligt menneske bruge capoeira til i dag?

”Det er en måde at være til stede nonverbalt i nuet med andre mennesker. Man kommunikerer musisk med udgangspunkt i den stemning og ånd, som de mennesker, der er til stede i rummet, skaber. Sammenlignet med samfundets udvikling og som det fortsat udvikles, repræsenterer dette en modsætning. I dagligdagen foregår meget kommunikation via maskiner, men man kan ikke kommunikere på et virtuelt plan og tro, at man får de samme nuancer, som når to mennesker mødes i en personlig kontakt ansigt til ansigt. For at få det fulde udbytte er det nødvendigt at være tilstede.”

Steen Møller holder en lille tænkepause og fortsætter:

”Capoeria arbejder med tilstedeværelse og grænser. Nogle er bange for at komme ud og hermed vise, hvem de er og derved være til stede. For dem er det en enormt grænseoverskridende proces at lære at være sig selv i andres tilstedeværelse. Andre kommer for meget ud og kan derfor komme til at trampe på andre mennesker. For dem opsætter capoeira en anderledes grænse.”

Steen Møller understreger, at danskerne stadig ligger under for janteloven. ”Det er en klar barriere, der skal brydes, og capoeira kan hjælpe med at få folk ud af busken.”

 At definere sig selv

Både dans og capoeira dyrkes som motionsform af almindelige danskere, men Steen Møller mener, at begge dele giver langt mere end en sundere krop.

”Capoeira og dans er ikke bare motionsformer på linje med meget andet,” forklarer han: ”Jeg har set capoeira tilbudt i mange fitnesscentre, men ingen af disse steder bider det sig rigtig fast. Fitnessfolk kommer ikke for at møde andre, men kommer for at møde sig selv. De har kun et ydre mål. I både dans og kampsport er der et oprindeligt ønske om, via mødet med andre, at lære sig selv og andre bedre at kende. På den måde er capoeira til alle tider en måde at definere sig selv på. Man kan kun definere sig selv ved at stå ansigt til ansigt med andre. Dét, at definere sig selv, er ikke ment som noget hverken negativt eller positivt. Det er bare en erkendelse af at være til. Man har jo set, at mennesker, der bliver opdraget med dyr, bliver ligesom dem. Hvad sker der så, når jeg tilbringer størstedelen af tiden med maskiner – det være sig vægte, computere eller mobiltelefoner - hvad bliver man så? Jeg er med maskiner – derfor er jeg?” spørger Steen Møller.

I Capoeiragruppen Senzala lægges der stor vægt på at værne om de gamle traditioner og ritualer. Indenfor disse rammer efterstræbes det til stadighed - i fuld overensstemmelse med Capoeiraens væsen - at videreudvikle og effektivisere kampteknikkerne, at lave endnu flottere akrobatik og digte nye sange.

”Capoeira er, ligesom samfundet, blevet hurtigere end det var for bare 10 år siden, men i det øjeblik tingene bliver hurtigere, kan man miste øjet for, hvad det virkelig handler om. I stedet kan der være en tendens til selviscenesættelse og solopræstationer. Her er det vigtigt at holde fokus på, hvad der virkelig betyder noget og værne om traditionerne”.

Modreaktion mod det etablerede

Capoeira bliver trænet rundt omkring i hele verden, og moderne dansere har fået øje på denne kampkunst som inspirationskilde - både rent træningsmæssigt, men også som æstetisk udtryk. Også fordi der er en stor kvalitet i blandt andet gulvarbejdet, der er så specielt udviklet på grund af de særprægede akrobatiske bevægelser.

”Den japanske butoh-dans var som capoeira en modreaktion på det etablerede, og capoeira er på samme måde med til at vise en anden æstetik end den normale. Jeg mener, hvad er en flot bevægelse? Er det et strakt eller bøjet knæ? Man ser jo allerede nu, hvordan denne æstetik smitter af på dansen. Der er mange tydelige elementer af capoeira i den moderne dans i dag.”

Steen Møller tilføjer: ”Fordi kampen sætter rammen for, hvordan capoeiraen udvikler sig, så er der hele tiden en kraftfuldhed. Kampen repræsenterer en utrolig kraft, og hvis man er i kontakt med den, bliver man meget stærk i sit udtryk - både fysisk og spirituelt.”

Capoeira er blevet brugt i ren form i Aveny-Ts udgave af Nøddeknækkeren og på Pantomimeteatret i Tivoli. Den legende og akrobatiske udtryksform er desuden blevet brugt som inspirationskilde til mange koreografier, eksempelvis Tim Rushtons Kridt, der havde urpremiere i januar 2005. Alligevel er det måske specielt filosofien bag der afspejles i dansen. Tilstedeværelsen i nuet med andre mennesker.   

Steen Møller stiftede Capoeiraskolen Senzala i 1991. Han er elev af Michael Aabye, Ana Pompeia og Mestre Peixinho fra Rio de Janeiro. Desuden er han percussionist i bossanova-orkestret ”Rio” og under uddannelse i kropsterapisystemet (L.E.P. Life Energy Process)

foto: www.senzala.dk

 

Anne Rasmussen er BA i Teatervidenskab


nye artikler
Syre
Copenhagen Psych Fest leverede toppræstationer i øst og vest, nord og syd. Hele Staden blev omdannet til et hvepsebo af livsfarlig og livsbekræfigende lyd. Vi tog en tur i kanen. Here it goes:

læs mere

Ode til Enghave Station
Ode til Enghave Station - Nu er den død, Enghave Station, og med den en epoke.

læs mere

Everybody comes to Rick's
I hjertet af den ungarske hovedstad Budapest, lige ud til vandet, er at finde en museum-café. Mere usædvanlig er dens ejer, der også bestyrer tre restauranter, alle indenfor 100 meter af caféen. På sin vis er denne privat ...

læs mere

Event kalender
« August 2017
mantironstorfrelørsøn
123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031
Log ind