Billedkunstfaget i folkeskolen #1: Hvad forstås ved begrebet samtidskunst?

collage med claus carstensen og en mand i tilsvarende pissepositur

"Arbejdet med billedsproget indgår som en del af elevernes personlige og sociale udvikling og har bl.a. stor betydning for deres identitetsdannelse. Der tages udgangspunkt i emner og temaer, der er af betydning for eleverne og samfundet," står der i folkeskolens læseplan for faget billedkunst. Det er bare ikke altid let for eleverne at forstå betydningen for identitetsdannelsen, når lærerne ikke er uddannet til at åbne for forståelse af samtidens kunstformer.

Del
bliv fan af cph-art.dk

 Når man gennemgår vejledningen for billedkunst som valgfag i folkeskolens ældre klasser, støder man på denne formulering:

"Kunstnere arbejder med installationskunst blandt andet for at sætte gang i en debat om forskellige samfundsmæssige og eksistentielle spørgsmål." (Undervisningsministeriet, Fællesmål) Så kan der ske flere ting. Den ene kan være at springe let og elegant over formuleringen, fordi det praktisk talt er det eneste sted, kunstformen installation bliver nævnt. Hvad skal vi med det? På den anden side kan man blive lidt nysgerrig, fordi der længere henne i teksten står noget om "rådnende svin". I mange folkeskoleklasser og endda på seminariet, lyder spørgsmålet desværre ofte: Hvad skal vi med installation? Hvad er det i grunden? Uden en decideret kunstfaglig tilgang til installationskunst, kan kunstformen være utilnærmelig og næsten skræmmende, fordi den fordrer involvering og interaktion.

Det uhyggelige videoværk

Det er bare ikke givet fra naturens hånd, at en lærer i folkeskolen eller på seminariet har en tilgang til begrebet, som kan folde det ud for elever eller studerende. Jeg har sågar hørt en medstuderende i billedkunst-linjefaget udtale følgende: "Hvis der stod et videoværk ude på gangen, så kunne jeg da ikke få mig til at standse op midt ude på gangen og kigge på det. Det er da pinligt!" Det er muligvis hende, som underviser dine børn as we speak. Selv har jeg som kunstner oplevet en nær-lynchning, da min samarbejdspartner og jeg som et led i et kunstpædagogisk værk installerede en boksering i seminariets atriumgård. Det var ikke velset. Hvorfor? Fordi de færreste på seminariet havde forståelse for installationsbegrebet som værk, og som noget, man kunne interagere med. For dem var det bare et irritationsmoment. (http://www.kulturbureau.dk/ , se under arkiv: Third Step)

I den forbindelse er det vigtigt at påpege, at installation er én blandt mange af samtidskunstens udtryksformer, og at kategorisere den som "velegnet til elevernes eksistentielle søgen efter svar på store spørgsmål" (Undervisningsministeriet, Fællesmål) er ikke blot en snæver, men også vildledende definition.

Begrebet samtidskunst skal ses i tilknytning til det postmoderne. Ser vi på modernisterne i begyndelsen af det 20. århundrede, beskrev kunstnerne sig som værende i opposition til det romantisk/nyklassicistiske kunstsyn – det borgerlige, den gode smag. Fra popkunsten og fremefter træder det postmoderne kunstbegreb i kraft. Uden en fastlagt kategori at definere sig selv ved, søger kunsten nye veje: Billedformer, materialer, blandformer, æstetiske udtryk etc. Kroppen kan nu være et lærred eller et performativt medie for udtryk. Hensigten med værket er ikke altid aflæseligt via en bestemt form for analyse, men skal ofte ses i en kontekst – det kontekstbaserede værk. Der er ingen grænser for, hvad kunstneren kan. Indfaldsvinklen til forståelse og oplevelse er ikke længere begrænset til et spørgsmål om god smag eller analyseform. Derfor er det ikke underligt, at mange lærere har svært ved at forholde sig til formidlingen af de mangfoldige udtryk i samtidskunsten, når der findes en overordnet sandhed eller et slutfacit som kunne kategorisere eller hjælpe til at afkode, specielt hvis man ikke før seminariet har haft en grund til at opsøge samtidskunst, og teori om samtidskunst. Den kan synes at være et lukket land, hvorfor en formidling heller ikke nødvendigvis falder naturligt.

free tegning efter David Hockney

De endegyldige sandheder samler støv på lærerværelset

Det er imidlertid også vigtigt som lærer at gøre sig klart, at opfattelsen af kunsten som noget, der skal give svar på og øge ens bevidsthed om "livets store spørgsmål" er en modernistisk kunstopfattelse, som ikke nødvendigvis er aktuel længere. I 90´erne begyndte kunstnere at interessere sig for det der nu betegnes som "den virkelighedssøgende 90´erkunst", som begynder at afsøge globale, sociale livsbetingelser. Som eksempel kan nævnes kunstnergruppen Superflex´ oprettelse af biogasanlæg i Afrika, fair trade-samarbejdsetablering med sydamerikanske bønder om produktion og salg af guaranadrik. Her er skellet mellem kunst og socialt arbejde næsten usynligt. Det er også vigtigt for læreren at gøre op med myten om at samtidskunst (læs her: samtidskunst=installation) per definition har et provokerende indhold, såsom rådnende svin, fisk i blender, maleri med stoffer, blod og sæd. Og derfor per definition ikke er egnet til undervisning af børn. Det er vigtig at eleverne forstår hvorfor kunstnerne til tider vælger at udtrykke sig gennem umiddelbart uappetitlige medier, ellers kan et stort læringspotentiale gå tabt. Hvis eleverne først skal forholde sig til om "dette er kunst", vil denne manglende forståelse måske lade de øvrige forståelser for samtidskunstens muligheder som omdrejningspunkt for en samfundsmæssig, psykologisk, filosofisk, naturvidenskabelig eller eksistentiel diskussion ganske enkelt gå tabt!

Foto og illustration: Louise Kristensen

Er du interesseret i at vide mere, eller give en spændende og tankevækkende oplevelse til dine elever, kollegaer eller venner?

Bestil et foredrag om kunst og kultur i et pædagogisk øjemed ved Louise Kristensen her.

 

Event kalender

Su Mo Tu We Th Fr Sa
28
29
30
31
1
2
3
 
 
 
 
 
 
 
4
5
6
7
8
9
10
 
 
 
 
 
 
 
11
12
13
14
15
16
17
 
 
 
 
 
 
 
18
19
20
21
22
23
24
 
 
 
 
 
 
 
25
26
27
28
29
30
1
 
 
 
 
 
 
 

Bliv en forfatter!

Bliv en forfatter!