Glashuset

Hvordan kommer man ud af glashuset? Hvordan? Blikket strejfer vægge, vinduer, døre... man kan ikke se dem! Man kan ikke se hvor slutter væggen og hvor starter døren, man kan ikke se det mindste dørsprække i glashuset. Man tror at man kan komme ud. Man går på gaden og indåner frisk luft og soler ansigtet i blide efterårs solstråler. Man rækker armen ud og eens hånd møder det samme glatte kolde glasflade. Man kan ikke finde døren, man kan ikke komme ud. De forbigående mennesker betragter een som blot endnu een forbipassende fodgænger. Ingen kan se glashuset som omriger een og ved at kvale af sin stilhed og uigennemtrængelighed. Måske det er slet ikke hus? Måske det er en osteklokke? Hvem er så osten? Jeg? Er jeg her for at holde stanken inde? Stinker jeg? Eller det er blot for at sørge for at jeg kommer ikke i kontakt med den farlige omvereden og forbliver frisk på den måde?

Hvordan sover man i glashuset? Det er jo hård at sove på glasset. Den glatte glas omfavner ikke på samme måde, som madras for eksempel ville gøre. Man glider manglider hele tiden ud af søvn og ud e den virkellighed, hvor man kan ikke skælne mellem vægge og døre, hvor man kan ikke finde dørsprække - stedet, hvor man kunne skubbe til døren og mærke at man er egentlig ude, ude af glashuset!

Hov! Og hvad så? Hvad venter een der? Er det regn og slud og sne og kulde? Hvad ved man om den virkellighed, som ligger på den anden side af glasset? Har man været der før? Tør man?

Det tør man godt, dog døren er ikke til at finde. Man har brug for en anden, som vil vise vejen ud eller blot tør at smadre glasset. Kan man sætte sin lid til andre? Tør man? Hvem gider at smadre andres glashuse? Kan det være at den anden går lige så væl i sin egen glashus og kan hverken komme ud eller se den? Nej det kan ikke passe! Folk ser jo hinanden, folk ser jo også mig... det er blot mit glashus der er usynlig, så ingen kan høre hvad jeg siger, de tror at jeg smiler når jeg bevæger leber for at sige at jeg er inde i huset, de tror at jeg vinker, når jeg prøver at føle mig til døren i glashuset med mine håndflader.

nye artikler
Syre
Copenhagen Psych Fest leverede toppræstationer i øst og vest, nord og syd. Hele Staden blev omdannet til et hvepsebo af livsfarlig og livsbekræfigende lyd. Vi tog en tur i kanen. Here it goes:

læs mere

Ode til Enghave Station
Ode til Enghave Station - Nu er den død, Enghave Station, og med den en epoke.

læs mere

Everybody comes to Rick's
I hjertet af den ungarske hovedstad Budapest, lige ud til vandet, er at finde en museum-café. Mere usædvanlig er dens ejer, der også bestyrer tre restauranter, alle indenfor 100 meter af caféen. På sin vis er denne privat ...

læs mere

Event kalender
« August 2017
mantironstorfrelørsøn
123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031
Log ind