Juleshoppetid

Det var Juleshoppetid. Folk myldrede i butikker, der var pyntet op med skinnende røde og gyldne kugler, røde sløjfer med glimmer, som blev sat op på grønne grankviste, der var lavet af plast og havde en unaturlig dybgrøn farve. Der var varmt indenfor af folkemængden, så de fleste bar deres overtøj over armene, sammen med de utallige poser med nyindkøbte ting og sager, de fleste var allerede pakket ind i farvet og mønstret gavepapir.

Hun var her egentlig ikke fordi hun skulle handle, men det var da alligevel rart at se varerne og prøve hatte i Illums hatteafdeling. 

Det var en blind date. Hun skulle finde en mand, der bar på et bestemt tegn.

De har ikke mødt hinanden før og aftalen var, at hvis de spottede hinanden og så at det var en nitte, så gik man bare hver til sit uden at give sig til kende. Den usikkerhed var pirrende og gav en vis spænding.

Hun så ham først … eller? Eller gav han hende mulighed til at spotte ham og gå inden han gav sig selv til kende?

Han så ud, som forventet, men en ting var at kende højde og hårfarve og den anden at se den virkelige person der hele tiden havde eksisteret bag det virtuelle bekendtskab.

De havde skrevet sammen et kort stykke tid inden det var klart for dem at de ville mødes – for at se om kemien var der og for ikke at trække pinen ud, hvis den ikke var der. Deres dialoger var ret givende og deres livssyn matchede i de store træk. De havde med vilje undladt at udveksle billeder for at beholde lidt af spændingen.

Hun kiggede på ham fra siden, uden at give sig selv til kende. Ikke helt det samme billede, som hun allerede havde dannet i sit hoved, men dog ganske pæn og maskulin. Han var nogle år yngre end hende og det var egentlig ikke meningen at det skulle blive til noget mere end nogle hyggelige møder over en kortere eller længere periode. Ikke desto mindre var det vigtigt for dem begge at der var noget at tale om når de var sammen og at det ikke skulle være de store uenigheder over de emner de begge interesserede sig for. Manden virkede knap så ung, i forhold til hans reelle alder. Det var egentlig meget godt.

Hun fangede hans blik kastet mod hende og blev klar over at hun var genkendt. Hvad nu? Skal man bare sige ”hej”?

Hun kiggede tilbage på hattestativet. Pludselig kunne hun mærke en der kom tæt bagfra og trykkede sig mod hende. “Hej” hviskede det i hendes øre. Stemmen var dyb, blød og behagelig som velour.

Hendes hånd fangede hans og deres fingre flettede sig sammen som om de var klistret fast til hinanden. Hun mærkede hans anden arm der holdt om hendes talje og trykkede hende tættere til ham.

Det var overraskende og egentlig ret befriende. Så behøvede man ikke at gennemgå alle de sædvanlige høfligheder og ceremonier.

Hun trak sig fra ham, vente om og sagte ”hej”. Deres øjne mødtes og der var et godt grin skjult i dem begge.

De gik igennem den store forretning, igennem folkemylderet og så hverken de udstillede varer eller andre mennesker. De talt om alt det de havde skrevet om og om det de ikke havde skrevet om. De talte sammen og hun kunne ikke forestille sig ikke at kende ham – det var som om at han blev til en uundværlig del af hendes liv.

De holdt i hænder, flettede fingre, han lagde armen om hendes skuldre – vendt hende mod sig og kiggede i hendes smilende øjne og bøjede sig hen mod hendes øre: ”Skal vi ikke finde et mere roligt sted? Jeg vil så gerne have dig for mig selv” – hviskede han. Berøringen fra hans hud løb igennem kroppen som et lyn og fik hendes små hår til at rejse sig. Man skulle lige tage en dyb indånding. De tog elevatoren ned til parkeringskælder. I elevatoren kastede han sig nærmest over hende og kyssede hende grådigt. Hans hænder kunne ikke holdes væk fra hendes krop, de tog fat i brysterne, kyssene faldt over munden, halsen, panden, ansigtet …

De fandt hans bil og kørte hjem til hende. 

På vej op af trapperne kunne hun mærke hans fingerspidser der berørte hendes ben bagfra – nærmest for at sikre at hun var der, at der var kontakt, at der var et bånd, der måtte ikke brydes. 

Tøjet begyndt at ryge af allerede i indgangen – skjorte, jeans, sko – nærmest alt blev efterladt på gulvet i entreen.

Foto: AA

nye artikler
Syre
Copenhagen Psych Fest leverede toppræstationer i øst og vest, nord og syd. Hele Staden blev omdannet til et hvepsebo af livsfarlig og livsbekræfigende lyd. Vi tog en tur i kanen. Here it goes:

læs mere

Ode til Enghave Station
Ode til Enghave Station - Nu er den død, Enghave Station, og med den en epoke.

læs mere

Everybody comes to Rick's
I hjertet af den ungarske hovedstad Budapest, lige ud til vandet, er at finde en museum-café. Mere usædvanlig er dens ejer, der også bestyrer tre restauranter, alle indenfor 100 meter af caféen. På sin vis er denne privat ...

læs mere

Event kalender
« August 2017
mantironstorfrelørsøn
123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031
Log ind