Sara Stilling og Art Yum Yum

Sara Stilling profil

Fra modehuse i New York, over succesfulde kjolesaloner og eget tøj-brand på Filippinerne til en lille kælder i Indre By med toilet i gården kan der synes langt, måske mest af alt i mental forstand. Men ikke desto mindre er det herfra designeren Sara Stilling nu har valgt at transformere strygende karriere i modebranchen til et liv som kunstner, med kunst tilgængelig for alle, inklusiv studerende og alle de andre, som ikke har penge, der hænger på træerne.

Del

Sara Stilling, f* 1978, er uddannet på Hellerup Textil Akademi, har taget supplerende kurser i design og illustration på Parson, New York og fag på Odense Teknikum omkring industrielt design, og økonomi på HD. Hun har nu grundlagt firmaet Art Yum Yum, som danner rammen omkring hendes kunstneriske praksis og fungerer også som webshop for malerier og papirarbejder. Sara er netop nu aktuel på Copenhagen Art Fair, som finder sted i weekenden d. 26-28 februar i Falkoner Centret på Frederiksberg. Her vil man kunne se den nyeste serie af større malerier og papirarbejder i mindre format, som alle drejer sig omkring temaet ”Save the World”.

En zebrakanin?

I billederne er der en central, grafisk streg, som danner fundament for en billedverden med mennesker, ansigter, mærkelige hybrid-dyr, fugle, fjer og blomster, som bevæger sig ind og ud gennem hinanden i associationsspring, som måske ikke er tydelige ved første øjekast, men som måske giver mening, jo mere man fordyber sig.

Sara Stilling og hendes tegning

”Lige nu handler det om økologi, bæredygtighed, hvordan vi integrerer naturen i vores liv og omvendt, og om vi kan blive ved med at leve på den måde, vi gør. Det er det tema, som kommer til at være gennemgående i udstillingen. Lige meget, hvilket tema, der er det centrale, vil jeg gerne have at folk kommer tilbage igen. At de føler, de har brug for at komme tilbage og indtage det. Det er meget fint, at der er nogle pæne streger, men der må gerne være noget dybere i det.  Jeg er meget betaget af folks reaktioner. Der sker noget, når folk forsøger at skjule reaktioner – den kommer ud alligevel. Det er måske derfor jeg er lidt over-eksplosiv i mine billeder, jeg kunne godt tænke mig at folk ikke kan holde deres reaktion inde. De skal bare UD med den. Tænk hvis vi alle sammen viste hvad vi følte. Jeg kalder det på en måde opkast, når man simpelthen ikke kan holde reaktionen tilbage. Det må være meget befriende. ”

Djævelen går rigtignok i Prada

Sara Stilling beskriver springet fra modeverdenen prestigefyldte liv med fuldt knald på hele tiden som forholdsvis enkelt. Som udenforstående, som kun kender modeverdenen fra film som ”Pret-a-porter”, ”Djævelen går i Prada” og ”Ugly Betty” er jeg fuld af farverige fordomme om den verden, som jeg forestiller mig må være noget i retning af øretævernes holdeplads for alt hvad der er ”so last year”. Sara fortæller at mine fordomme sandsynligvis er ret så realistiske:

”Jeg har jo været hos Anna Sui i New York, som er blandt top 10 af amerikansk design. Hun er sådan en, der har en meget outreret stil, humoristisk, lidt Dukke-Lise-agtig. ’Djævelen går i Prada’ ligner nok meget godt min tid der. Dengang havde Anna Sui et billede af, hvordan kvinder skulle se ud; hun tegnede masser af små asiatiske piger med meget rød læbestift. Så derfor havde alle i firmaet rød læbestift på. Der er en særlig frygt for den kvinde, som der er med alle store designere. Når man starter hos Anna Sui får man en liste med alle de ting, man ikke må. Man må ikke kigge direkte på hende, tiltale hende eller stå i vejen. Hvis man ikke har noget at lave, skal man se ud som om, man har det. Man må ikke gå ind på hendes kontor. Hvis man ser hun kommer, skal man kigge den anden vej! Men det er jo også New York, så ekstremt er det slet ikke i Danmark.”

Fra mode til kunst

Et andet markant skridt før Sara fordybede sig i kunsten var hendes forretning på Filippinerne. Sara er af halvt filipinsk, så det at bosætte sig i Asien var ikke et valg grebet ud af luften. Forretningen involverede et modefirma med en eksklusiv kjolesalon, hvor kunder kom ind og fik designet og syet en fornem kjole, samt et mainstream mærke for et yngre publikum.

”Det at lave kjoler på den måde er lidt ligesom at lave kunstværker, fordi man laver en unik kjole specielt til dig og din krop, skræddersyet til mindste detalje! Det er superfedt at lave tøj på den måde, og dernede bliver der holdt flere fester, hvor man har brug for gallakjoler, mens det ikke er så ofte herhjemme, at man har en gallakjole  på. Men det var en helt anden verden. Det er meget tydeligt, at de sociale klasser er mere markante på Filippinerne. Der er mange tydeligt fattige og tydeligt rige.”

Sara vendte tilbage til Danmark for 3 ½ år siden, og selv om hun var død-udbrændt efter en årrække i modebranchen, fortsatte hun imidlertid endnu et stykke tid i den på dansk jord.

”Jeg var egentlig træt af den, fordi den er så overfladisk , når nogen aspekter af branchen opfører sig som om mode gælder liv eller død. En ting er at lave fine kjoler til kvinder og opfylde deres drømme, men at komme derfra og til masseproduktion, og bare skulle sælge,  er en kæmpe stressfaktor. Jeg kom til Danmark på et tidspunkt, hvor modeverdenen blomstrede, og der var jobs til alle. Men jeg har altid vidst at jeg gerne ville være selvstændig, og selvom jeg havde et job, så brændte jeg for at være hundrede procent kunstner, men jeg havde ikke rigtig givet mig selv lov til at fordybe mig i det. Så midt i alt det stress og jag, satte jeg mig ned og forsøgte at finde ud af, hvad det egentlig var jeg gerne ville. Var det økonomi og markedsføring i modebranchen – det var det jo ikke. Jeg synes stadig det er spændende at deltage i modebranchen, men jeg nyder ikke at være afhængig af den mere. Og jeg vil gerne lave noget, hvor der ikke er nogen grænser. Hvis jeg bare lavede "kompromiløst" mode, så ville folk nok synes det var ubrugelig beklædningskunst.

Kreativitet og fordybelse

Ekstrem skabertrang

Nu hvor Sara er trådt ud af modefeltet og ind i kunstfeltet, er det en befrielse at give kompromisløsheden lov til at brede sig helt ud. Det hun skaber, behøver ikke at være funktionelt, og det behøver ikke at blive masseproduceret. ”Det lyder måske enormt egoistisk, men her behøver jeg ikke at tilfredsstille nogen. Jeg står ikke og skal have et helt team til at lave en masse ragelse, som bliver smidt ud næste år. Jeg harmonerer ikke med hele den der brug- og-smid-væk-tankegang. Jeg vil gerne være med til at kunsten bliver integreret  og bevareti folks liv. De første tanker om integreret kunst, var mundede ud i produktionen de stole, jeg har stående her – en helt almindelig myre-stablestol. En dag sad jeg inde i min stue og tænkte på at jeg havde lyst til at male den. Kunsten skal være noget man lever med. Den behøver ikke at være noget der er hypet helt vildt ligesom i modeverdenen. Jeg har stor respekt for at der er kunstnere, der sælger deres kunst til det hvide ud af øjnene. Jeg vil også gerne arbejde med noget, almindelige mennesker også kan betale for, måske også tryk og t-shirts, hvor man går rundt med et kunstværk på maven. Jeg har den her skabertrang i helt ekstrem grad, og jeg har lyst til at udtrykke mig ved at skabe kunst, maleri såvel som installation. Det er nok den egentlige grund til at jeg er gået fra det ene til det andet. Jeg skal nok ikke være i modebranchen mere, men jeg elsker stadig at designe. Jeg kan blive helt høj af et godt design eller et godt kunstværk!”

Kig forbi Sara Stillings stand på Copenhagen Art Fair, Falkoner Centret 26-28 februar, stand

 Foto: Karen E. Catamjal

 Besøg Saras kunstner profil på cph-art.dk

 

Event kalender

Su Mo Tu We Th Fr Sa
26
27
28
29
30
31
1
 
 
 
 
 
 
 
2
3
4
5
6
7
8
 
 
 
 
 
 
 
9
10
11
12
13
14
15
 
 
 
 
 
 
 
16
17
18
19
20
21
22
 
 
 
 
 
 
 
23
24
25
26
27
28
29
 
 
 
 
 
 
 
30
1
2
3
4
5
6
 
 
 
 
 
 
 

Bliv en forfatter!

Bliv en forfatter!